Politiet efterlyser 17-årig varetægtsfængslet ung mand, der er stukket af.

Det drejer sig om Molham Omar Souliman, der den 21. januar blev varetægtsfængslet ved Retten i Roskilde i forbindelse med forsætlig brandstiftelse på Møllehusene i Roskilde, som fandt sted den 18. januar.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev fængslet i surrogat på en lukket institution for unge, hvorfra han nu er stukket af.

Politiet har aftenen og natten igennem ledt efter den 17-årige på forskellige adresser i Roskilde, hvor han formodes at gemme sig, men det er indtil nu ikke lykkedes at finde ham.

Derfor går politiet ud med en offentlig efterlysning. Man opfordres derfor til at kontakte politiet straks, hvis man ser Molham Omar Souliman.

Ring til politiet på telefon 114.

17-årige Molham Omar Souliman.
17-årige Molham Omar Souliman. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Vis mere