Meget tyder på, at der er gennembrud i sagen om den forsvundne Jay Slater.
I hvert fald har myndighederne fundet et menneskelig i det område, hvor den britiske teenager for nogle uger siden forsvandt.
Det skriver Sky News, der ligeledes citerer politiet for sige fastslå, at meget tyder på, at der er tale om Jay Slater.
»Civilgardens bjergrednings- og indsatsgruppe har fundet en ung mands livløse krop i Masca-området efter 29 dages konstant eftersøgning,« lyder det i en pressemeddelelse fra det lokale politi, der fortsætter:
»I lyset af sagens kompleksitet har dette fund været muligt takket være den uophørlige og omhyggelige eftersøgning, som Civilgarden har foretaget i løbet af disse 29 dage.«
»I den forbindelse er omgivelserne blevet beskyttet mod nysgerrige beskuere.«
Liget er endnu ikke endeligt identificeret, men meget peger altså på, at Jay Slaters pårørende nu kan få fred.
»De indledende undersøgelser viser, at han kan have været ude for en faldulykke i det ufremkommelige område, hvor han er blevet fundet,« lyder det videre fra politiet.
Den unge mand forsvandt 17. juni sporløst på den spanske ferieø Tenerife. Forinden havde han sammen med to venner deltaget ved New Rave Generation-festivalen på øen.
De var dog splittet op, da Jay Slater fandt nye bekendtskaber og gik med dem.
Det var angiveligt, da han var på vej tilbage til sin og vennernes ferielejlighed, at han forsvandt.
Det sidste livstegn var et foruroligende opkald til hans veninde.
Hans vidste ikke, hvor han var, havde han om morgenen 17. juni ringet og fortalt.
I øvrigt var han tørstig og hans skåret sin ben på en kaktus. Og snart ville hans telefon løbe tør for strøm.
Med det samme blev der slået alarm, og en storstilet eftersøgning blev indledt i det bjergområde, hvor hans telefon senest var gået på en mast.
Helikoptere og droner blev sendt i luften, mens hundepatruljer patruljerede i bjergområdet.
Uden held. Indtil nu.
Fra lokalpolitiet lyder det, at man nu afventer en obduktion af liget.