Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Allerede midt om natten begyndte flere tusind mennesker at stimle sammen foran en trækonstruktion i udkanten af Odense, som var bevogtet af 200 soldater.

Ved daggry skulle folkemængden opleve det, der blev byens sidste offentlige henrettelse, men det var ikke kun udsynet, der fik dem til at presse sig på.

»Folk prøver at komme frem for at få fat i blodet fra den henrettede, fordi der er sådan en folketro om, at hvis man drikker det, kan man blive kureret for epilepsi,« siger Camilla Pryds Schjerning, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

»Så ud over henrettelsen i sig selv er det her også umådelig væmmeligt.«

Årets er 1869 og datoen 6. august.

Grunden til den på det tidspunkt usædvanlige henrettelse var et mord, der fandt sted 18. december året forinden.

Her var en midaldrende kvinde, Anne Margrethe Hansen, fundet i en stor blodpøl i sit soveværelse, skudt igennem hovedet og død på stedet.

»Man kan se et skudhul i vinduet, og inde i væggen finder man den der fladtrykte kugle,« siger Camilla Pryds Schjerning.

I den følgende efterforskning fandt man også frem til, at der var mærker på døren ud til stalden, hvor der også manglede nogle fødevarer.

Allerede dengang var huset, kvinden boede i sammen med sin mand og søn, omgærdet af uhyggelig mystik.

Det blev kaldt 'Helvedeshuset', fordi en ung gravid kvinde skulle være blevet tæsket ihjel af sin mand, og en gældsopkræver skulle være blevet skubbet i grøften.

Da Anne Margrethe Hansens søn, den unge Hans Hansen, fandt hende død den decemberaften i 1868, faldt mistanken hurtigt på ham.

Kort før han fandt hende sølet ind i sit eget blod, havde han udtalt på et traktørsted i gode venners lag, at det måtte være slut med dødsstraf, fordi kongen havde for vane at benåde folk i stedet.

»De har siddet og snakket, og de har blandt andet talt om dødsstraffen, fordi der var en mand, der havde skudt skytten ved Langesø.«

»Det var blevet opklaret, og nu snakkede man om, hvorvidt han ville blive henrettet,« siger Camilla Pryds Schjerning.

Mordet i Helvedeshuset 18. december 1868 blev diskuteret vidt og bredt, og der blev skrevet viser om Hans Hansen, der begik rovmord på sin egen mor. Foto: Liv Østerstrand
Mordet i Helvedeshuset 18. december 1868 blev diskuteret vidt og bredt, og der blev skrevet viser om Hans Hansen, der begik rovmord på sin egen mor. Foto: Liv Østerstrand
Vis mere

Tre dage efter forbrydelsen blev Hans Hansen anholdt og afhørt, men han måtte kort efter løslades på grund af manglende beviser.

Imens kørte rygterne i byen, og juleaftensdag blev der udlovet en dusør på 50 rigsdaler, som senere blev fordoblet.

»Det sætter endnu mere gang i det her med, at folk er villige til at angive alle og enhver, de kender, som har et gevær,« fortæller Camilla Pryds Schjerning.

Næsten en måned senere faldt mistanken igen på sønnen Hans Hansen, og efter en ni dage lang intens afhøring tilstod han drabet.

Sagen var, at han ville bruge arven fra sin mor på at rejse til Amerika.

»Han ville slå hende ihjel, fordi hans liv var så sørgeligt. Han havde slet ikke lyst til at være der, men hans mor ville ikke lade ham rejse,« siger Camilla Pryds Schjerning.

Godt en måned senere, 8. marts, blev han idømt dødsstraf – en dom, som straks blev anket til landsretten.

Men dommen blev stadfæstet hele vejen op til Højesteret, og dermed kunne Hans Hansen ikke gøre andet end at håbe på kongens benådning.

Heldigvis var Christian 9. i godt humør, og både Hans Hansen og flere andre blev benådet i anledning af kronprinsens forestående bryllup.

»Det vil man gerne til festlige lejligheder,« tilføjer Camilla Pryds Schjerning.

Men statsrådet var imod og ville ikke give Hans Hansen fripas for noget, de anså for at være et koldblodigt, planlagt rovmord – og så endda på gerningsmandens egen mor.

»Da Hans Hansen hørte det, sagde han: 'Jeg gjorde det ikke alligevel' og påstod, at herredsfogeden havde pint tilståelsen ud af ham,« fortæller museumsinspektøren.

Ikke desto mindre sad han sammen med en præst i den bageste af to vogne, der ved daggry 6. august 1869 kørte ud ad porten til arresthuset.

Cirka en halv time senere ankom de til henrettelsesstedet ved Bolbro, hvor der var blevet opsat et skafot.

»På det tidspunkt er der kun én bøddel tilbage i landet, fordi der er så få henrettelser.«

Hans Hansen lagde hovedet på blokken og fik bøjler om halsen, så han ikke kunne flytte sig i sidste øjeblik.

Og med bare ét hug blev hans hoved skilt fra kroppen.

Unge Hans Hansen blev på den måde det sidste menneske, som blev henrettet offentligt i Odense, og den næstsidste i Danmark, hvor den sidste offentlige henrettelse fandt sted i 1882.

Der skulle dog gå ti år, før den sidste henrettelse blev foretaget. Det skete bag murene i Horsens Statsfængsel.

Andre læser også