Da den unge, kvindelig kok trækker i døren, vil den ikke åbne.
Hun kan se, at der er viklet en sort ledning rundt om håndtaget på den anden side af døren, så den hænger fast i karmen.
Men der er ingen vej udenom – kokken har fået besked på at hente kød fra dybfryseren, så gæsterne på Teglkroen kan blive brødfødt.
Hun vælger derfor at vikle ledningen af, før hun åbner døren, tænder lyset og træder ét skridt ind.
Og så ser hun det.
Liget, der er efterladt på kældergulvet.
Mellem stablede stole og ølkasser ligger en kvinde på ryggen med hænderne bundet på ryggen. Det er den samme ledning, der var brugt til dørens håndtag.
Kvinden viser sig at være 18-årige Stine Geisler, der dagen før – 5. juni 1990 – var taget til fest med vennerne.
Dem sagde hun farvel til klokken to om natten, da hun satte sig op på sin cykel og satte kurs mod sin lejlighed på Teglgårdstræde.
Siden ved kun formentlig kun én, hvad der skete med Stine Geisler: nemlig hendes morder.
Drabet blev navngivet 'Karnevalsdrabet', da der i disse dage var pinsekarneval i København, men der var også flere andre meget særligt ting ved fundet af den 18-årige gymnasieelev.
Ét var, at morderen havde bagbundet, kvalt og herefter hældt bonevoks ud over Stine Geislers lig.
Ét andet var, at morderen havde ridset et snitsår ind i armen på Stine Geisler.
Snitsåret blev genstand for meget fokus i pressen og fyldte også i politiets efterforskning, men i dag er morderen stadig ikke fundet.
Politiet har dog aldrig opklaret, om der er tale om tilfældige rifter, eller om det er en signatur, der kan kobles til morderen.
Den senere efterforskning viste, at Stine Geisler var blevet mishandlet og døde af iltmangel, fordi gerningsmanden havde stoppet to klude ned i hendes svælg, så tungen var presset ned i halsen. Der var ingen tegn på, at hun skulle være blevet voldtaget
Men hvad med Stine Geisler? Havde hun nogen fjender?
Umiddelbart ikke. Hun er siden af familie og venner blevet beskrevet som en livsglad pige med gode karakter og masser af venner.
Som hendes mor, Kirsten Geisler, der nu er død, udtaler i Søren Baastrups bog om drabet, 'En djævel i den lyse nat':
»Hun var et lysende væsen. Hun var sjov, livsglad og med en enorm interesse i omverdenen. Lige så død, som hun er nu, lige så spillevende var hun. Og jeg forstår stadig ikke, hvem der dog kunne på finde på at gøre min elskede datter ondt,« lød det i 2019 i bogen.
Ved Stine Geislers død boede familien i samme andelsforening på Teglgårdsstræde, og det fortsatte moderen med at gøre til sin død i 2020.
Hun har dog udtalt, at hun altid har undgået at kigge over mod den kælder, hvor datteren blev fundet.
På trods af at drabet blev begået midt under pinsekarnevallet, er det altså aldrig lykkedes ordensmagten at få en person dømt for forbrydelsen.
I forbindelse med efterforskningen af drabet var særligt seks mænd i politiets søgelys. En af dem var en 40-årig gift journalist, der arbejdede på en stor morgenavis, og som havde en affære med den 18-årige gymnasieelev. Han viste sig dog hurtigt at have et vandtæt alibi for drabsnatten.
En anden mistænkt var en mand i starten af trediverne. Natten før Stine Geisler døde, havde hun et skænderi med manden på boheme-baren Sabines Cafeteria. Stedet ligger i samme gade, som Stine Geisler blev myrdet, og var stamsted for både manden og den unge gymnasieelev.
Manden blev beskrevet af andre som både sød og charmerende, men også ubehagelig og rædselsfuld. Igennem flere år var han hovedmistænkt i sagen, da politiet mente, at han var forelsket i Stine Geisler. Men der var ingen beviser imod ham.
Da 'Amagermanden' blev fanget, var han også i politiets søgelys, men han er aldrig blevet dømt for drabet.
Denne artikel bygger på flere avisartikler og Søren Baastrups 'En djæven i den lyse nat'.
