Kirk Smith havde fået livsmodet tilbage efter sin og Maj Kaltofts babys død.
Da den 38-årige Kirk Smith søndag middag rev sin ægtefælle, den 34-årige succesfulde restauratør Maj Kaltoft, og hendes far med sig i døden i en eksplosionsbrand på Vesterbro, skete det nærmest uden varsel.
Det fortæller flere kilder, som B.T. har talt med.
En af dem, den 38-åriges arbejdsgiver gennem knap tre år, siger, at den herboende amerikaner ikke længere var så tynget af den sorg, som havde hængt over ham og Maj Kaltoft siden juni, da de mistede deres nyfødte dreng, Marvin.
Læs mere:
Læs mere:
Læs mere:
Talte om fremtiden
- Der er ingen tvivl om – det siger sig selv – at han var dybt ulykkelig over at miste sin lille dreng. Men til det sidste – så sent som torsdag – talte vi også om fremtidige arbejdsopgaver, og han talte om sin lille datter. Det virkede helt bestemt, som om han stadig havde modet på livet, siger Klaus Høm, leder af Institut for Blinde og Svagtsynede, hvor Kirk Smith arbejdede som it-tekniker.- Vi er meget chokerede og meget kede af det, der er hændt. Vi kender ham som en meget, meget sød og dygtig fyr.
Eksplosionsbranden fandt sted søndag kort efter middag – angiveligt efter at Maj Kaltoft havde forladt ham med deres tre-årige datter.
Ifølge Klaus Høm var der intet i Kirk Smiths opførsel i arbejdsugen op til dødsbranden, der indikerede, at han søndag formiddag først skulle gå ud at købe en større mængde af benzin og siden, da en utryg Maj Kaltoft vendte tilbage sammen med sin far, tage dem begge med sig i døden.
At tragedien kom snigende og overrumplende, bekræfter en nærtstående nabo til ægteparret, som gennem flere samtaler hjalp Maj Kaltoft med at tackle sorgen over tabet af den lille Marvin.
Havde planlagt et barn mere
Hun husker især en samtale om fremtiden, der fandt sted omtrent to uger før dødsbranden.- Hun fortalte mig, de havde planlagt at ville have et barn mere. Jeg spurgte ikke yderligere til det, men tænkte, det var godt. Også i relation til, at deres søn var død for et lille halvt år siden.
En anden nabo bekræfter, at forholdet tidligere var stærkt mellem de to.
- Jeg var med til den lille drengs begravelse, hvor jeg så dem stå og trøste hinanden. Derfor er det også uforståeligt, hvordan de på så kort tid kan komme så langt væk fra hinanden, siger naboen.
- Jeg tror, at han er blevet så ulykkelig og desperat over udsigten til nu også at skulle miste resten af dem, han elskede.
Læs mere:
Læs mere:
Læs mere: