Se i videoen herover fredagens store politiopbud på Københavns Hovedbanegård efter en DSB-arbejder blev meldt overfaldet og bagbundet.

DSB-medarbejderen, der natten til fredag blev fundet bagbundet med gaffatape er blevet varetægtsfængslet i 26 dage.

Den DSB-ansatte er sigtet for at forstyrrelse af den offentlige drift, hvilket kan give op til seks års fængsel, og for at give falsk anmeldelse, som kan koste op til fire måneders fængsel. Han er desuden sigtet for at udnytte sit offentlige hverv, hvilket har en strafferamme på op til fire måneders fængsel.

Det har dommeren besluttet efter lørdagens grundlovsforhør i Københavns dommervagt.

Manden nægter fortsat at have indgivet en falsk anmeldelse om overfald, der lammede store dele af togtrafikken, men varetægtsfængslingen begrundes med, at der er begrundet mistanke om, at han ikke fortæller sandheden.

Læs også:

»Der kom to mænd i mørkt tøj. De havde elefanthuer med hjemmeklippede huller. Den ene mand tager en pistol frem og peger på mig,« forklarede medarbejderen, der er beskyttet af navneforbud.

Københavns Politi havde fredag eftermiddag anholdt og sigtet DSB-medarbejderen for falsk anmeldelse om overfald.

DSB
Befriet af kollegaer

Medarbejderen havde oprindeligt forklaret til politiet, at han natten til fredag var blevet overfaldet af to gerningsmænd i et tog på banelegemet mellem Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro Station.

Her havde medarbejderen efter eget udsagn været i gang med at klargøre togene, da de to mænd iført elfanthuer truede ham med et skydevåben og bandt ham fast med gaffatape. Medarbejdere blev senere befriet af sin kollegaer, som slog alarm til politiet.

Fredag eftermiddag kunne Københavns Politi så oplyse, at DSB-medarbejderen var blevet sigtet for falsk anmeldelse.

Senere lørdag skal dommeren afgøre, om manden skal varetægtsfængsles, mens sagen efterforskes af politiet.

Læs også:

Lukkede togdrift i fire timer

Episoden skabte store problemer for morgentrafikken, og i flere timer holdt togene stille på Hovedbanegården. Kvart over otte begyndte togene så småt at køre, men først ved middagstid blev togdriften normal.

DSB har efterfølgende oplyst, at man ser med alvor på sagen, men vil ikke kommtere på eventuelle konsekvenser endnu.

Efter at to kolleger fandt den bagbundne medarbejder, slog politiet alarm og afspærrede store områder omkring Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro Station. Det lukkede togdriften i og omkring hovedbanegården i flere timer.
Efter at to kolleger fandt den bagbundne medarbejder, slog politiet alarm og afspærrede store områder omkring Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro Station. Det lukkede togdriften i og omkring hovedbanegården i flere timer. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere