Tidligere søndag formiddag afspærrede politiet bymidten omkring Jernbanegade i Næstved på grund af fundet af en mystisk taske, som hurtigt skulle undersøges af bombeeksperter.

Nu er afspærringen blevet ophævet, og den sorte taske taget med af bombeeksperter, oplyser vagtchef Ove Christoffersen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.

- Vores teknikere og bombeafryddere har været dernede og har taget den her genstand med til nærmere undersøgelse. Så den er væk derfra, lyder det fra vagtchefen.

- Det er en eller anden mekanisme af en slags, som vi ikke kan sige, hvad er. Derfor skal den ikke undersøges, forklarer han.

Angiveligt indeholdt tasken en mistænkelig kasse. Her stak der ledninger ud, ligesom der også sad et urværk, siger politiets indsatsleder Jesper Lovmand sagt til TV ØST.

Det var en borger, der søndag formiddag så den sorte sportstaske ligge ovenpå en grøn affaldscontainer. Ammunitionsrydningstjenesten EOD valgte så at rykke ud med den fjernstyrede robot Rullemarie. Brandvæsen og en ambulance blev tilkaldt, og politiet afspærrede området omkring jernbanestationen og bad naboer holde sig indedøre.