Et større uheld mellem 14 biler på Esbjergmotorvejen ved Bramming lukkede i en periode tilkørslen tirsdag.

Men det var en række bilister fuldstændig ligeglade med.

Det viser en række billeder fra Local Eyes, og politiet bekræfter tendensen.

»Vi arbejder jo derude - både os og redningspersonalet - og der er tilskadekomne på stedet,« siger vagtchefen for Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten og fortsætter:

Bilisten krydser afspærringen.
Bilisten krydser afspærringen. Foto: Local Eyes
Vis mere

»Det er derfor, der er spærret af. Når vejen er spærret af, skal man følge det.«

Der var ifølge vagtchefen flere bilister, der ikke respekterede afspærringerne.

Nogle valgte ganske enkelt at køre udenom i nødsporet, mens flere tog billeder og filmede det store uheld og de tilskadekomne, da de kørte igennem det afspærrede område.

På billederne fra Local Eyes kan man se en bilist, der er ved at trodse vejspærringerne.

Politiet er hurtigt efter bilisten, der trodser afspærringen.
Politiet er hurtigt efter bilisten, der trodser afspærringen.
Vis mere

Dog glemte vedkommende tilsyneladende at kigge sig i bakspejlet inden, for han havde nemlig politiet lige bag sig.

Derfor nåede han ikke ret langt, inden han blev trukket ind til siden.

Bilister kan få en bøde og en frakendelse af kørekortet, hvis de ikke respekterer politiets afspærringer.

På Twitter skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at i alt fire bilister blev sigtet for netop at trodse afspærringer, men at mange flere kunne have fået en sigtelse med på vejen.

Bilisten får formentlig en bøde og måske en frakendelse af kørekortet.
Bilisten får formentlig en bøde og måske en frakendelse af kørekortet. Foto: Local Eyes
Vis mere