Lyt til artiklen

Tidlig tirsdag aften oplyser Københavns Politi, at en person er kommet til skade på Teglværksgade i København.

Vagthavende Henrik Sveistrup oplyser, at man arbejder på stedet.

»Vi går stærkt ud fra, at det er et uheld. Det er en arbejdslift, der er væltet udover gaden, og en person er væltet med,« siger vagtchefen.

Omkring klokken 17.46 oplyser vagtchefen, at den tilskadekomne ikke er i kritisk tisltand.

Derudover en en række ledninger til gadebelysningen på vejen også revet ned.

Det betyder, at belysningen på Teglværksgade og Aldersrogade ikke virker nu.

Kender du noget til sagen? Tip redaktionen på 1929@bt.dk

Vagtchefen oplyser, at gadebelysningen tidligst vil virke igen onsdag morgen. Arbejdstilsynet arbejder på at finde årsagen til ulykken.