Den berømte spanske kunstmaler, Pablo Picasso, er en af det 20. århundredes største malere og kunstnere. Men han var ikke verdens bedste bedstefar.

Tværtimod, hvis man spørger hans barnebarn, Marina Picasso, som er datter af Picassos ældste søn og en russisk danser. Hun sælger ud af sin berømte farfars malerier, der er vurderet til en svimlende sum af 290 millioner dollars. Det skriver New York Post.

Det drejer sig om mindst syv malerier fra 1905 til 1965, inklusiv portrættet af Olga, Picassos første kone “Portrait de femme (Olga),' som ventes at indbringe over 60 mio. dollars (ca. 376 mio. kr).  Barnebarnet Marina, 64, står personligt for forhandlingerne, lige som hun sælger Picasso-familiens berømte villa i Cannes - efter sigende for at 'slippe af med arven og fortiden' fra sin berømte farfar.

Iskold bedstefar

I stedet skal overskuddet doneres til vietnamesiske børnehjem, og det er der en særlig grund til. Trods sit berømte efternavn voksede Marina og hendes bror nemlig op under kummerlige forhold.

Det beskrev Marina Picasso i 2001 i detaljer i bogen 'Picasso: My Grandfather', som indeholdt opsigtsvækkende kapitler om en iskold bedstefar, der lod hende og broderen vokse op hos deres alkoholiserede mor, hvor de gik for lud og koldt vand, mens de andre børnebørn, født af andre forældre, havde det som blommen i et æg.

Da kunstmaleren Pablo Picasso døde i 1973, 91 år gammel, arvede hans fire børn lige meget. Barnebarnet Marina Picassos bror begik selvmord, så hun har alene overtaget sin fars del af arven, som hun nu sælger ud af.
Da kunstmaleren Pablo Picasso døde i 1973, 91 år gammel, arvede hans fire børn lige meget. Barnebarnet Marina Picassos bror begik selvmord, så hun har alene overtaget sin fars del af arven, som hun nu sælger ud af. Foto: CLAIRE LEBERTRE
Vis mere

Når Marina og hendes bror gik til deres berømte farfar for at få hjælp, mad eller penge, måtte de ofte stå og se til i flere timer, mens deres bedstefar ydmygede dem, blandt andet ved at spise en middag foran dem. Og hun beskylder Picasso-familien for at være skyld i de sorger, der fik hendes bror til at begå selvmord, inklusiv det faktum, at de to søskende ikke måtte dukke op til Picassos begravelse for hans kone, Jacqueline Roque.

Ifølge hende selv har det taget mange års terapi at distancere sig til sin barndom og den berømte bedstefar. Salget af hans store værker er endnu et skridt i den retning.

Den spanske kunstmaler Pablo Picasso var en enestående kunstner. Dog, når det kom til familien, haltede det med pragtpræstationerne, lyder det fra hans barnebarn, Marina Picasso, som sælger ud af nogle af hans værker, samt hans berømte villa 'La Californie' i Cannes for at slippe af med noget af hans arv.
Den spanske kunstmaler Pablo Picasso var en enestående kunstner. Dog, når det kom til familien, haltede det med pragtpræstationerne, lyder det fra hans barnebarn, Marina Picasso, som sælger ud af nogle af hans værker, samt hans berømte villa 'La Californie' i Cannes for at slippe af med noget af hans arv. Foto: EDITIONS CAHIERS D'ART / HO
Vis mere

Udover portrættet af Marina Picassos farmor, Olga, forventes hun også at sælge værket  'Femme à la Mandoline (Mademoiselle Leonie assie)' fra 1911, samt et maleri fra 1921 'Maternité', hvis bud starter 54 mio. dollars.