Amors pil har for alvor ramt turtelduerne Thomas Buttenschøn og Mille Gori, og nu kan de slet ikke udvære hinanden.
I sommer optrådte de to sammen i Cirkus Summarum, og det blev til to måneder, hvor de konstant var ved hinandens side. Men da cirkusturneen sluttede, kunne Thomas Buttenschøn, der er vært ved 'Danmark har talent', og Mille Gori, som mange kender som 'Motor Mille', ikke holde sig fra hinanden.
Det skriver TV2.
Der gik længe før medierne fik nys om den lille romance, og i flere måneder nød parret ifølge dem selv mange aftener med utallige dårlige pizzaer og flere liter kaffe. Men til at begynde med, nød de bare tiden som venner helt uvidende om, hvad deres venskab ville føre til.
Men det ændrede sig alt sammen den dag Thomas Buttenschøn, der blev skilt i sommer, syntes, at det var ved at udvikle sig til mere end bare et venskab. Meget mere.
»Hvad er det her? Det er mærkeligt, at vi bare drikker kaffe og spiser pizza. Der er også hyggeligt, men alligevel også underligt, når jeg synes, du er sød, smuk og klog,« sagde Thomas Buttenschøn, der i sine sangtekster heller ikke er bleg for at sætte en romantisk stemning.
Men heldigvis kunne Mille Gori også godt mærke de følelser, der var ved at blomstre op mellem de to. Men der gik noget tid, før de officielt optrådte som et par i offentligheden. De nåede rent faktisk at både tage en ferie til Argentina og Brasilien, inden medierne fik nys om forholdet.
De ville helst holde sig i deres egen lille boble af kærlighed, men da nyheden kom frem i medierne, valgte de for nogle uger siden at lade hele Danmark være en del af deres romance.
Thomas Buttenschøn lagde derfor et billede op af kæresten Mille Gori, hvor han fortæller, hvordan han ikke kan tage øjnene væk fra hende.
'De fleste af jer kalder hende Motor Mille. Nogle af jer kalder hende Mille Gori. De af jer der kender hende, kalder hende bare Mille. Men det er kun mig, kun mig der kalder hende 'min kæreste'. Ja, nu er det officielt,' skriver Thomas Buttenschøn med ord, der er som taget ud af en af hans sange.
I dag kan de to slet ikke undvære hinanden, hvilket man umiddelbart skulle tro måtte være en nødvendighed, når begge har så en travl karriere.
Thomas Buttenschøn er aktuelt dommer i 'Danmark har Talent' og har en soloturné kørende, mens Mille Gori turnerer med teaterforestillingen 'Peter Pan' og laver show som 'Motor Mille'.
Derfor er parret er gået så vidt som at planlægge deres shows rundt i Danmark, så de aldrig er mere en 30 minutter væk fra hinanden.
»Thomas har været så elegant og sød og givet min tour til sin koncertbooker« fortæller Mille Gori, mens hendes kæreste fortæller, at de nu sørger for at få set hinanden rigtig meget.