Den gudesmukke Doutzen Kroes, der bl.a. slendrer ned af catwalken iført Victoria’s Secrets sparsomme gevandter, er gravid. Det betyder, at hun for en stund må sætte karrieren på hold.

 Faren til det kommende barn er DJ’en Sunnery Jamen, som Kroes har været sammen med siden Agust 2009.

- Mig og Sunnery er helt oppe og køre. De første tre kritiske måneder er overstået, og jeg har det rigtig godt, fortæller supermodellen til den hollandske avis, De Telegraaf.

Men trods den søde nyhed om familieforøgelsen vil Doutzen Kroes fortsætte med at opfylde sine forpligtelser som model, så længe at graviditeten ikke kan ses.

Og hun er langt fra den første Victoria’s Secret model, der har droppe catwalken for en stund på grund af graviditet. Doutzen har tidligere udtalt, at hun har brugt supermodellerne Heidi Klum og Adriana Lima som inspiration.