Det er ikke kun dronningen, der til januar bliver farmor til tvillinger.

Også den danseglade Anne Mette Rasmussen kan se frem til dobbelt familieforøgelse, når hende og Anders Fogh Rasmussens søn Henrik bliver far for første gang.

- Det er så spændende med tvillinger, lyder det fra den vordende farmor, der er så stolt, at hun har skrevet nyheden på sin facebook væg.

Sønnen Henrik Fogh Rasmussen, der tidligere på året blev amerikansk statsborger, bor i Springfield, Illinois. Han arbejder som kommunikationsrådgiver og blev i 2004 gift med amerikanske Kristina Marie Rasmussen (oprindeligt Smith).

- Når tiden nærmer sig, vil Anders og jeg selvfølgelig stå klar til at springe på det første fly, siger Anne Mette Rasmussen til bt.dk.

Det er ikke første gang, at parret bliver bedsteforældre. Deres ældste datter Maria er mor til lille Martha på 18 måneder. Og om kort tid kommer hendes andet barn til verden.

- Det er lige ved at være oppe over. Hvis alt går efter planen, så sker det i denne måned, lyder det stolt fra Anne Mette Rasmussen.