Det gik ikke stille af sig, da reality-stjernen smed tøjet til en foto session for www.therockandrollmagazine.dk

Han er kendt for ikke at skjule sig bag janteloven, og i det nyeste nummer af www.therockandrollmagazine.dk gemmer Sidney Lee sig slet ikke - de ædlere dele er kun gemt i en sok. 


Tv-stjernen, der er kendt fra flere reality-programmer, bl.a. "Singleliv", giver den fuld gas i onlinemagasinet, hvor han teaser læserne med en heftig playboy-attidtude.


SE BT TV: Hvornår får Sidney Lee en kæreste?

Ifølge chefredaktør Nikolai Nalu, der var med under hele fotoseancen, var Sidney Lee med på den værste, selvom det også var vildt for ham.

- Vi sagde til hinanden: Nu skulle vi bare lave rock´n´roll. Og fordi det var så grænseoverskridende, var det også enormt sjovt. Jeg hulkede af grin undervejs. Vi hørte heavy metal hele natten, fortæller han til bt.dk.

Drak sig mod til

I Se og Hør indrømmer Sidney Lee, at det også hjalp med lidt våde varer.

- Jeg fik en masse at drikke - så bliver man jo lidt mere modig, fortæller den kendte gamer, der har travlt for tiden.

- Jeg har gang i en masse lort. Jeg har lige filmet med TV 2, og selvom jeg ikke må sige så meget, er det lidt mere som rigtig skuespiller. 

Udover Sydney Lee har online-magasinet tidligere bragt hotte billeder af bl.a. Jackie Navarro og Claire Ross-Brown. Se flere billeder på www.therockandrollmagazine.dk

SE BT TV: Hvornår får Sidney Lee en kæreste?