Den 55-årige skuespiller, Mel Gibson, har fundet sig en ung, smuk og ganske alternativ date. Hun går gerne i sort lak og læder, er ikke bange for at blive sminket som en vampyr og ligner en skuespiller, der lige har været til casting som den amerikanske version af Lisbeth Salander.

Stella Mouzi hedder den græske 25-årige fetish-model.

Hun er i USA på et gæstevisum og er flere gange blevet set sammen med Braveheart-skuespilleren Mel Gibson.

De har blandt andet spist middag sammen i Los Angeles tidligere på måneden og festet sammen på in-stedet Sky Bar i sidste uge, skriver TMZ.com.

Hun har også været hjemme hos Mel Gibson i Malibu, hvor de hyggede sig sammen omkring grillen.

Mel Gibson er blevet kendt som lidt af en gak-gak Hollywood-stjerne efter flere forskellige sammenstød med politiet og pressen. Derfor er der sikkert ikke så mange, der undrer sig over, at han har fundet en lidt alternativ kvinde at date.

Læs nogle af de tidligere lidt skæve historier om Mel Gibson her:

.
.