Kim Kardashian føler sig i den grad forrådt efter Caitlyn Jenners påstande i ny bog.

Kendisdronningen Kim Kardashian West kritiserer sin tidligere stedfar, den transkønnede Caitlyn Jenner, for at udlevere moren Kris i ny erindringsbog.

Det skriver amerikanske People Magazine.

Kardashian-familien er en klan, der er kendt for at stå skulder ved skulder, når kritikken hagler ned over dem fra omverdenen. Denne gang kommer en ufavorabel udlægning af de interne forhold i familien dog indefra. Det sker i Caitlyn Jenners nye bog fra april, der hedder 'The Secrets of My Life' (mit livs hemmeligheder red.). Det vækker et større påstyr i søndagens afsnit af reality-serien 'Keeping Up with the Kardashians.'

61-årige Kris Jenner føler sig angrebet i bogen og har bedt sin 36-årige datter Kim om at læse den igennem for at se, hvorvidt moren overreagerer. Egentlig er Kim Kardashian West ikke meget for at komme imellem sin tidligere stedfar og moren, men går alligevel med til at læse bogen for morens skyld.

Inden Kim åbner bogen, så har hun dog et møde med Caitlyn Jenner, hvor hun ikke lægger fingre imellem.

»Mor er tydeligvis ked af det, du har skrevet, så... hvis det er dine følelser, så er det jo sådan, men mor (Kris Jenner red.) har et særlig forhold til dig, og det har hun ret til. Jeg kommer til at læse bogen og siger det til dig ligeud: Hvis du taler grimt om min mor, så kommer jeg efter dig,« lød det fra Kim Kardashian West overfor sin tidligere stedfar.

Foto: AFP PHOTO / ANGELA WEISS
Vis mere

Caitlyn Jenners svar var blot:

»Bogen fortæller min historie. Alle har problemer, de skal klare i livet - og det her var mine problemer, og det er sådan her, jeg tackler dem,« forklarer hun.

I et interview fra april fremhæver Caitlyn, at hendes bog skal være ekstraordinært hudløs ærlig. Den 67-årige Caitlyn Jenner beskriver i bogen familiens moderlige overhoved, den tidligere hustru Kris Jenner, som en bidsk løvemor, der var svær at leve sammen med.

Den tidligere Bruce Jenner påstår, at have følt sig som en boksebold igennem deres 24 år lange ægteskab. Desuden fremgår det af bogen, at Kris Jenner skal have samlet enorme summer penge sammen til sig selv i årevis.

Da Kim Kardashian er i færd med at læse bogen fra ende til anden udbryder hun undervejs.

»Hvis man vender sig imod min mor og bliver ved med at bagtale os, så kan jeg, ikke engang for mine søstres skyld (Kendall og Kylie Jenner red.), bruge min tid på en, der ikke bryder sig om min mor. Nok må være nok,« lyder det.

Foto: REUTERS / Andrew Kelly
Vis mere

Stemningen spidser endnu mere til, når den 36-årige Kim diskuterer erindringerne med sin mor, Kris.

»Hun har sine tanker, og du har dine - det er fint, men jeg føler, at der må være en måde at fortælle din side af historien uden at være så negativ,« siger Kim Kardashian West og forsætter:

»Altså, alt er altid din skyld... Jeg har ingen respekt for hende mere. Hvis nogen ser sådan på tingene, så vil jeg slet ikke omgås dem længere.«

I datterens optik kan hun ikke se, hvorfor Caitlyn Jenner skulle føle sig forsmået.

»Min mor har altid været så fair overfor Cait, og Cait har ingen anstændighed overfor hen overhovedet. Jeg synes ikke, at man mor skal prøve at få det til at gå længere. Det er tid til at rykke videre.«

Foto: EPA / HELMUT FOHRINGER
Vis mere