Toppen af den danske realitybranche var samlet, da Reality Awards løb af stablen mandag aften i Wallmanns i Cirkusbygningen. Men det var politiker og fotomodel Nikita Klæstrup, der stjal billedet.

Årets mest googlede dansker mødte op i en sort kjole med en udskæring, der overlod meget lidt til fantasien.

»Jeg tænkte, at hvis der er noget tidspunkt, hvor man godt kan se lidt udfordrende ud, så er det Reality Awards. Jeg ser jo stadig helt anstændig og konservativ ud i forhold til nogle af de andre,« lød det fra den 21-årige debattør og politiker.

Nikita Klæstrup dukkede op på den røde løber til årets Reality Awards iklædt en sort, nedringet kjole.
Nikita Klæstrup dukkede op på den røde løber til årets Reality Awards iklædt en sort, nedringet kjole. Foto: Claus Bech
Vis mere

Nikita Klæstrup dukkede op på den røde løber til årets Reality Awards iklædt en sort, nedringet kjole.
Nikita Klæstrup dukkede op på den røde løber til årets Reality Awards iklædt en sort, nedringet kjole. Foto: Claus Bech
Vis mere

Nikita Klæstrup blev landskendt, da hun i januar 2015 troppede op til en gallafest i forbindelse med Konservativ Ungdoms 110-års jubilæum iført en sort kjole, der havde slående ligheder med den kjole, hun var iklædt mandag aften til Reality Awards.

Ikke desto mindre er der trods alt stadig tale om to forskellige kjoler, forsikrede Nikita Klæstrup, der siden har skiftet parti til Liberal Alliance.

»Nej, det er ikke den samme kjole, men den viser stort set lige så meget bryst, som den kjole, jeg blev berømt for,« fortæller hun med et smil.

Hvad vil du gerne udtrykke med den her kjole?

»Jeg tror ikke, det handler så meget om et statement, som det handler om, at jeg finder noget tøj, som jeg synes klæder mig, og som jeg føler mig godt tilpas i,« lød det fra Nikita Klæstrup, der glædede sig til at skulle overrække en pris til aftenens award-show.

Her ses kjolen, der gjorde Nikita Klæstrup landskendt:

Siden har kvinden trukket stor skare af følgere efter sig på de sociale medier, og ved årets udgang blev hun kåret til årets mest googlede kvinde foran komikeren Søs Egelind og skuespilleren Ena Spottag, der begge deltog i 'Vild med dans'.