Snart fylder den kendte skuespiller 70, men blodprop og gigt skal ikke have lov til at stoppe karrieren, mener hun
Snart fylder hun 70, men har ikke tænkt sig at gå på pension.
Helle Hertz, kendt og elsket skuespiller, kan mærke, at alderen er begyndt at trykke. Hun har haft en blodprop i hjernen og plages jævnligt af gigt. Men i sin aktuelle biografi, ’Kys og klaps’, (Gads forlag), slår hun fast med syvtommersøm, at hun ikke har tænkt sig at lade hverken sygdom eller alder sætte grænser for hendes planer. Ønsket om at stå på en scene er usvækket. Det samme er drømmen om at finde kærligheden igen.
Fint at blive ældre
- Jeg er et menneske, som er kommet videre efter sine nederlag, og som har det fint med at blive ældre. Hverken rynkerne eller det grå hår generer mig. Jeg har altid troet på, at der selv i de mørkeste perioder er noget godt til mig. Og jeg tror stadig på, at der er gode ting i vente til mig, inden jeg lukker mine øjne for sidste gang. Jeg håber på flere roller, flere børnebørn - og hvem ved? Måske vil jeg en dag opleve at blive forelsket i en mand igen, siger skuespilleren, der i bogen fortæller ærligt om sine forhold.
Udskreget som ’ravnemor’
Det var hendes livs helt store sorg, da han hun som 50-årig blev forladt af sin yngre mand, der havde fundet en anden. Tidligere i sit liv skred hun selv fra både sin ægtefælle, teaterdirektøren Christoffer Bro, og tre børn for at flytte sammen med sin elsker og oplevede i den anledning at blive udskreget som ’ravnemor’ på avisernes spisesedler.
I dag lever hun alene.
Tungen slog knuder
- Jeg kan godt savne et menneske at være tæt på i det daglige, men der skal meget til at hamle op med det, som jeg har haft. Jeg kan sagtens forestille mig at have en mand som kammerat og elsker, eller måske en weekendkæreste eller en kærlig ven. men jeg tror ikke, jeg kommer til at leve med en mand i et ægteskabslignende forhold igen.
Jeg skulle være fuldstændig væltet omkuld af forelskelse for at få lyst til at dele seng og hjem med en mand igen. Jeg har været alene for længe, siger Helle Hertz, hvis tre børn også er blevet skuespillere.
Om den nat, hvor hun var taget alene i sommerhuset, og hun pludselig fik en blodprop i hjernen, fortæller hun i biografien:
- Jeg var skræmt og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at flytte mit hoved, men jeg kunne ikke, uden at sengen igen begyndte at snurre som en karrusel. Det kunne jeg ikke holde ud, så jeg lå helt stille uden at bevæge mig. Jeg vidste, jeg skulle have hjælp, men hvor skulle den komme fra?
Hun fik imidlertid tilkaldt hjælp, og på sygehuset fandt lægen alle tegn på en blodprop i hjernen. Hun fik ordineret blodfortyndende medicin, som hun skal tage resten af livet.
Lige efter blodproppen havde hun svært ved at tale korrekt, tungen slog knuder på sig selv, men det problem overvandt hun dog ret hurtigt - med træning og stædighed.
Efter blodproppen har hun i periode haft svært ved at være alene i sit sommerhus - af angst for en ny blodprop. Men også den har hun nu overvundet.
Dårlige knæ
Selv om livslysten er usvækket, må hun erkende, at alderen i stigende grad trykker hende. Hun har fået dårlige knæ og smerter i fingrene.
- Jeg har slidt på mig selv. Dengang Det kongelige Teater brugte Turbinehallerne som scene til skuespillet, var den hårde betonbygning barsk ved mine knæ, ligesom et langt liv med tunge indkøbsposer har givet mig gigtknuder på hænderne, så jeg ikke kan grave i min have, når jorden er hård, siger skuespilleren, der alligevel betegner sig selv som ukuelig optimist:
- Jeg ved, at jeg ikke er færdig med de gode ting i livet. Jeg tror, jeg har til gode at opleve den der brusende, boblende fornemmelse af lykke i kroppen, som man bl.a. får, når man er forelsket. Livet har mere i vente for mig. Man skal gøre sig umage, leve sit liv så godt som overhovedet muligt og gribe det held og de chancer, der dukker op på ens vej.
