Natten til onsdag blev Drew Barrymore mor til en lille pige. Det fortæller skuespilleren og hendes mand kunstrådgiver Will Kopelman til PEOPLE.

- Vi er glade for at kunne meddele, at vi er blevet stolte forældre til vores anden datter, Frankie Barrymore Kopelman, skriver parret.

- Olive har fået en lillesøster, og alle har det godt og er glade.

Efter at have sat alle kræfter ind for at skjule graviditeten med sin førstefødte datter, som i dag er halvandet år gammel, valgte Drew Barrymore at køre en helt anden taktik denne gang. Derfor offentliggjorde hun allerede i november måned, at hun var gravid.

Den 39-årige skuespiller er i øjeblikket aktuel i komedien 'Blended', som har dansk præmiere til juli. Her spiller hun endnu en gang spiller over for Adam Sandler.