Det er ikke altid en sand leg at være stjerne. De kendte kan hurtigt komme i sager, som kan koste dem vanvittig dyrt, når de bliver anklaget for alt lige fra næsepilleri til guddommelige kræfter.
De er rige, berømte og mega populære. Men jetsetterlivet har en bagside.
For nylig valgte Britney Spears’ tidligere bodygard, Fernando Flores, at sagsøge sangfuglen for mere end 50 millioner dollars for svie og smerte.
Han forlod stedet i protest efter at have været vidne til Britney Spears’ opførsel, som han påstår har givet ham depressioner, angstanfald og søvnbesvær.
Den populære sangerinde skulle have rendt nøgen rundt og bedt om sex med ham.
Desuden påstår han, at hun havde et stofmisbrug, og han fortæller, hvordan stjernen undlod at børste tænder og gå i bad i flere dage.
Søgsmålet mod Spears er langt fra enestående.
Vi har samlet 10 vilde sager, hvor de kendte er blevet sagsøgt for alt andet end småpenge.
10. Britney Spears må efterhånden være vant til at blive sagsøgt. Hendes parfumer kan nemlig også vise sig at blive særdeles dyre dufte for hende. For nylig blev hun nemlig sagsøgt for mere end 50 millioner kroner af det firma, der har lanceret hendes parfumer. Firmaet påstår, at de ikke har fået de 35 procent provision, som ellers var en del af kontrakten.
9. For nylig blev popikonet Lady Gaga sagsøgt af et advokatfirma, der mente, at popstjernen scorede kassen på armbånd, hun kreerede som hjælp til tsunami-ofrene. De sagsøgte hende for hele 25 millioner kroner med beskyldninger om, at hun har beholdt store dele af fortjenesten på armbåndene selv. Gaga sendte over 15 millioner kroner til nødhjælpsarbejdet, og ifølge en talsmand skulle den populære popstjerne ikke have puttet én eneste øre i egen lomme.
8. Selv de små jobs kan vise sig at blive en grum affære. Beyoncé blev i år sagsøgt for over en halv milliard af videospil-udgiveren, Gate Five. Angiveligt skulle sangerinden have brudt en kontrakt om et videospil, hvor hun skulle have lagt navn til en figur i spillet.
7. Man må håbe, at økonomien er tip top hos kendisserne. Rapstjernen P. Diddy er nemlig i år blevet sagsøgt af kvinden Valerie Turks for intet mindre end lidt over 5 milliarder kroner. Hun mener, at P. Diddy er far til hendes nu 23-årige søn, og derfor skyldte han børnepenge. Sagen blev afvist af en dommer i Los Angeles.
6. Den smukke Jennifer Lopez blev sagsøgt af sin eksmands kæreste, Claudia Vazquez, i 2010. Vazquez mente, at sangerinden skyldte 60 millioner kroner, fordi Lopez angiveligt skulle have forsøgt at stoppe en film om eksmandens Ojani Noas liv. Men søgsmålet skulle efter sigende skyldes et gammelt had mellem de to kvinder.
5. Man skal tilsyneladende passe på med at lægge sig ud med paparazzi-fotografer. I 2010 sagsøgte paparazzi-fotografen, Antonio Echevarria, bokseren Mike Tyson for ikke mindre end 135 millioner kroner. Den verdensberømte bokser skulle ifølge fotografen have overfaldet ham og givet ham skader på nakke, ansigt og rygsøjle samt truet ham på livet. Tyson kom dog aldrig af med den enorme sum penge.
4. Skuespilleren Nicolas Cage blev i 2009 sagsøgt af sin ekskæreste, Christina Fulton. Hun mente, at Cage skyldte hende et hus, som han havde lovet hende samt 65 millioner kroner. Hun ønskede en ejendom i et eksklusivt kvarter i Los Angeles og dukkede derfor op i Cages nye hjem. Men i stedet for at få et hus, blev hun af politiet bedt om at forlade sin ekskærestes hjem.
3. MTV-programmet Jackass blev i 2003 sagsøgt for 60 millioner kroner. En mand, hvis oprindelige navn er Bob Craft, havde, før tv-showet opstod, ændret sit navn til Jack Ass. Da showet så kom, mente han, at de havde plagieret hans navn. Men han fik aldrig penge ud af det.
2. Kan man score KASSEN, hvis man ligner en kendt? En mand ved navn Allen Heckard tænkte i hvert fald, at det da var forsøget værd. Han sagsøgte basketstjernen Michael Jordan i 2009, fordi han mente, at Jordan lignede Heckard for meget. Så meget, at der kom en masse folk hen til ham, fordi de troede, at han var basketstjernen. Han sagsøgte ham for 4,6 milliarder kroner, men havde dog ikke held med sagen.
1. Det kan blive meget dyrt at være en dygtig tryllekunstner. I hvert fald valgte amerikaneren Christpher Roller i 2005 at sagsøge magikerne David Blaine og David Copperfield for 10 procent af deres indkomst resten af livet. Han stillede desuden krav om at få kendskab til, hvordan de to tryllekunstnere udførte deres tricks. Roller troede selv, at han var Gud, og han mente, at magikerne brugte guddommelige kræfter, og at de havde stjålet kræfterne fra ham.
De ti vildeste søgsmål mod kendisser

kilkaya stream group placeholder
Tager konsekvensen
Forbyder
tasker
Forbyder
tasker
Forbyder
tasker

shoppingtips med reklamelinks
Genialt til
hjemmet
Genialt til
hjemmet
Genialt til
hjemmet

Weekendavisen
'Ikke
elegant'
'Ikke
elegant'
'Ikke
elegant'