Den engelske popstjerne Cheryl Cole opholder sig nu ikke længere på universitetshospitalet i London, hvor hun lå indlagt for malarie.

I en pressemeddelelse lyder det:

- Cheryl Cole har forladt hospitalet og bliver nu ført over på en privatklinik, hvor hun vil være, indtil hun er helt ovre det.

Det forlyder, at en såkaldt kæreste Derek Hough skulle være skyld i Cheryl Coles sygdom under deres ferie i Tanzania, og nu har han dårlig samvittighed:

- Derek føler sig skyldig. Han har ringet grædende til sin mor. Han arrangerede ferien til at skulle være helt fantastisk, udtaler Derek Houghs stedfar.

Simon Cowell, der er X Factor-dommer sammen med Cheryl Cole, har sagt hun skal tage sig god tid til at komme over sygdommen.