Maya Jama er navnet på en af Storbritanniens mest profilerede tv-værter.

Hun leder til daglig slaget i det populære program 'Love Island', hvor der for tiden ruller en All Stars-sæson henover skærmen.

Af samme grund har hun et stort antal følgere på de sociale medier. På X er der således 690.000, der læser med, mens mere end tre millioner kigger med på Instagram.

Den store opmærksomhed betyder dog også, at hun fra tid til anden modtager beskeder af seksuel karakter. Og det er netop en af disse, som har fået hende til tasterne på X.

'Maya, jeg vil elske at høre dig prutte gennem en walkie-talkie,' skrev en følger, efter hun havde delt et klip fra tv-programmet 'Masked Singer', hvor hun deltager som en del af panelet.

Hendes svar efterlader dog ikke nogen tvivl om, hvad hun synes om den slags beskeder.

'På et tidspunkt må nogen stoppe deres liderlige mand/bror/søn fra at tweete, når de er kommet hjem fra pubben,' skrev hun.

Udover at gøre sig på tv, er 30-årige Maya Jama også model samt skaber af hudplejebrandet MIJ Skincare og medejer af et firma, som laver et plantebaseret mælkeerstatningsprodukt.