Så er det endegyldigt slut mellem Sacha Baron Cohen og Isla Fisher.

Hollywood-parret blev gift i 2010 og har tre børn sammen, men nu er skilsmissen på plads, skriver de på Instagram.

Her lyder det:

'Vores skilsmisse er nu endeligt afsluttet. Vi er stolte af alt, hvad vi har opnået sammen, og med fortsat stor respekt for hinanden forbliver vi venner og forpligtet til at være fælles forældre til vores vidunderlige børn.'

Sacha Baron Cohen, der bedst er kendt for sin rolle som den satiriske figur Borat mødte den australske skuespiller Isla Fischer til en fest i Sydney i 2001.

De har begge arbejdet sammen med Casper Christensen.

Sacha Baron Cohen havde blandt andet planer om at lave et amerikansk remake af den første 'Klovn'-film, ligesom Isla Fischer har en lille gæsterolle i 'Klovn: Forever'.