Det bliver den franske stjernetræner Patrick Mouratoglou, der alene skal coache Holger Rune i jagten på karrierens første grand slam-triumf.

Aneke Rune bekræfter nu over for B.T. – efter længere tids spekulationer – at Lars Christensen ikke vil være til stede i boksen under French Open.

»Det var planen, at Lars skulle have startet grussæsonen med Holger, men af forskellige årsager kom det ikke til at blive sådan, og Patrick trådte til med kort varsel i stedet.«

Lars Christensen har været Holger Runes træner, siden den danske verdensstjerne var barn. Men i denne sæson har den rutinerede coach været fraværende ved flere store turneringer.

Stjernetræneren Patrick Mouratoglou (i gul og blå polo) står her ved siden af Lars Christensen ved Australian Open. Men det er ikke meget, man har set til den danske træner den seneste tid.
Stjernetræneren Patrick Mouratoglou (i gul og blå polo) står her ved siden af Lars Christensen ved Australian Open. Men det er ikke meget, man har set til den danske træner den seneste tid. Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

Der har været divergerende meldinger om den vigtige trænerrolle. Samarbejdet med Patrick Mouratoglou ophørte, inden han kort efter lavede comeback.

For halvanden måned siden blev det meldt ud, at Lars Christensen skulle på ferie – alt imens stjernecoachen Patrick Mouratoglou altså vendte tilbage til Runes team.

Ved Italian Open i sidste uge – hvor Holger Rune nåede finalen og led et tæt nederlag til Daniil Medvedev – var det altså med franskmanden i boksen, og det føles naturligt at fortsætte på gruset i Paris, lyder det.

»Nu føles det nok mest naturligt for Holger at tage Roland-Garros med Patrick, da han har været med i de indledende grusturneringer – undtaget München, som Lapo Becherini (fysisk træner, red) og jeg tog alene. Lars har været med på beskeder og telefon undervejs,« forklarer Aneke Rune, inden hun slår fast:

Patrick Mouratoglou trænede Holger Rune under turnerningen i Monte Carlo.
Patrick Mouratoglou trænede Holger Rune under turnerningen i Monte Carlo.
Vis mere

»Og nej, Lars er ikke fyret.«

Tennisekspert Peter Bastiansen satte onsdag ord på den uklare trænersituation – og særligt Lars Christensens fravær.

»Jeg tror aldrig, at han har været på en ferie. Lars er ikke typen, der lægger sig og drikker nogle øl på Costa del Sol. Det er han for meget en tennisnørd til,« lød den kontante melding.

»Det er jo ikke en ferie, han er på. Han er sat på sidelinjen, og jeg tror, at de melder noget ud efter turneringen Paris. Man behøver ikke have en ph.d. i raketvidenskab for at regne sig frem til, at det nok ender med en eller anden form for afsked.«

Her forklarede Peter Bastiansen samtidig, at det netop er Lars Christensen – og Aneke Runes skyld – at Holger Rune i dag er i verdenstoppen. Læs mere HER.