Julen var tung. Og det er tydeligt, at skuffelsen ikke har lagt sig helt endnu hos Sarah Iversen.
»Havde man solgt den inden, havde du sagt: 'Jeg giver dig en sølvmedalje, smager den ikke meget godt?' Så havde jeg sagt: 'Jo, for fanden', men nu synes jeg bare, alt gik så godt.«
Sådan lyder det fra den danske landsholdsstjerne, der tænker tilbage på EM-finalen i slutningen af november.
Den nager stadig Sarah Iversen, der i disse dage er mødt ind til samling for første gang siden slutrunden.
Det nuværende landshold stod der for første gang og havde slået Norge én gang før.
Opskriften og troen på, det kunne ske, var der, og Danmark var foran langt hen ad vejen i finalen mod nordmændene.
»Det kører meget godt og fandeme, om det lige glipper. Det kunne nærmest ikke blive et smukkere mesterskab og så alligevel ikke. Det er sindssygt mange timers arbejde, der smuldrer der. Det er 'We Are the Champions' for fuld udrykning, de står ved siden af. Det hele smuldrer bare på fem minutter,« siger Sarah Iversen.
Og det er netop i det moment, det for alvor går op for hende.
Da Queens-hittet bliver spillet, men ikke for danskerne, der 'blot' må kigge på, mens Norge løfter trofæet.
»Jeg tror, det var der, det ramte mig allerhårdest. Jeg kunne ikke engang se det. Jeg kunne ikke engang stå og nyde den her sølvmedalje. Jeg ser hamrende sur ud på det fællesbillede, der er taget; det er sur mor, der ikke har sovet en uge. Jeg var så skuffet, så skuffet. Den sidder i mig den der. Det kan måske være en fordel, det vil man ikke prøve to gange,« siger Sarah Iversen.
For selvom aftenen sluttede med lidt alkohol og nogle grin, kommer de også til at huske, hvordan det var at stå med andenpladsen.
Inden slutrunden var hendes mål, at det skulle gå bedre end de andre gange, hun har været med.
Og det gjorde det i den grad, og med et grin siger hun også, at det er så vildt, man bliver så 'sort-hvid'.
Skuffelsen handler netop bare om, at det var så tæt på. Samtidig var hun også af sted for første gang som mor, og det skulle give mening for hende at rejse.
»Jeg havde det sådan inden mesterskabet, da jeg skulle væk fra Elliot, at det skulle være det værd, og vi skulle gå hele vejen. Og vi gik hele vejen, og vi fik det mest optimale ud af det, vi kunne. De var godt nok skarpest til sidst, men nu er vi lige så skarpe som dem næste gang, tror jeg. Nu har vi prøvet at stå i en finale; det var også første gang, vi skulle stå i den situation. Det ved vi, vi kan komme til igen. Vi har fået nogle erfaringer,« siger Sarah Iversen.
