Voldsomme udbrud. Råb. Fagter med armene.
Noget, der ikke er unormalt, hvis du kigger ud mod en bænk under en kamp med øjnene rettet mod et hold eller et lands træner.
Men vender du blikket mod den danske bænk, er det ikke noget, der kommer fra Jesper Jensen. Han står oftest stille og eftertænksom.
Måske sætter han sig på hug. Og kommer der et råb, er det ikke skideballer, men i stedet små justeringer eller information om, hvor lang tid af en udvisning Danmark har tilbage.
»Jeg tror også, hvis man kigger på mig som klubtræner kontra landstræner, så er jeg lidt mere udfarende i klubben. Spillerne kender mig bedre som klubtræner og ved godt, der stadigvæk er ro på indvendigt,« siger Jesper Jensen, der smiler, da han bliver spurgt til, om det er helt bevidst, at han forholder sig sådan i ro.
»Her (på landsholdet, red.) har det været en indikation, at de godt kan lide, der er ro på. Det er en måde at signalere til dem, at vi er trygge ved det, de laver, og hvis det er den retning, vi kan gå, må vi også prøve at rette til, ligesom når spillerne bliver bedt om at gøre noget andet på landsholdet end på klubholdene,« siger Jesper Jensen.
For på holdet er der forskellige roller. Og ligesom spillerne har nogle, har han det også. Formålet er det samme for dem alle. De skal prøve at gøre det, der er bedst for holdet.
»Det hold har masser af intensitet, power og udstråling. Det behøver jeg ikke stå og skrige højt om. På den måde er det en anden rolle, jeg kan tillade mig at have, og en rolle, der passer mig godt ved bare at være den analyserende type, der spiller skak,« siger landstræneren.
Han har ved sine to første slutrunder ført holdet til to semifinaler. Sidste år i Herning var det mere, end han havde turdet drømme om.
Men i år er det ikke tilfældigt, forklarer han og nævner eksempelvis, hvordan holdet før har haft problemer med Ungarn og Tyskland, som de i år har slået uden problemer.
Hvordan holdet blev udfordret meget af Brasilien, der forsøgte at smide massive mængder grus i det danske maskineri, men i sidste ende ikke lykkedes med den plan, og at Danmark dermed skal spille med om medaljerne. Igen i år.
En drømmestart på landstrænerjobbet for Jesper Jensen, der overtog tøjlerne fra Klavs Bruun Jørgensen i marts 2020, og selvom han ofte har rost sin forgænger for det store arbejde, han har lagt i holdet, tøver Jesper Jensen dog ikke, da han bliver spurgt til, hvilke knapper der var vigtige for ham lige at skrue på, da han tog over.
»At gøre spillerne bevidste omkring, hvad de er gode til,« lyder det prompte.
Det handler om at tale med spillerne om, at 'nogle ting er de verdensklasse til, og så er der ting, de ikke er verdensklasse til'.
»Så prøver vi at se, om vi ikke kan starte der. Et VM handler også om at skabe tryghed. Du er tryg, hvis du skal gå ind og præstere det, du ved, du kan præstere. Det er ikke sjovt at blive sat ind til en vægtstang på 200 kilo, hvis du ved, du kun kan løfte 100. Det er en uoverskuelig opgave, og så bliver du usikker. Det er bedre at blive bedt om at gøre ting, man er tryg i,« siger han.
Nogle spillere er ikke dem, der laver 12 mål i en kamp, og det er helt okay. Så bidrager de med andre ting.
»Burgaard er et meget godt eksempel. Hun har fået en enorm anerkendelse for at gøre det, hun er god til. Det kan omverdenen heldigvis også efterhånden se. Ved EM i Herning havde vi hende ikke med i spillet, for det var slet ikke en mulighed. Det havde vi slet ikke tid nok til at træne. Så har vi fået den del med, så shiner Burgaard og kan dele tiden med Mette (Tranborg, red.), og så er der igen mulighed for at komme længere, fordi der er flere måder at spille på,« forklarer Jesper Jensen.
Noget, han også har lagt et stort arbejde i, er det mentale. Spøgelset, der har drillet det danske hold.
Og landstræneren slår fast, at tirsdagens kamp mod Brasilien var det perfekte eksempel på, hvor langt landsholdet er nået med netop det, de har knoklet med efter skuffelsen mod Kroatien i bronzekampen ved EM sidste år.
»Det var virkelig kulminationen på det, vi har arbejdet på de sidste 11 måneder. Lige så vel som de første syv kampe rent sportsligt har været en kulmination på det fysiske og sportslige. I går var første gang, vi skulle til prøve i det mentale, og vi bestod med absolut topkarakter.«
