Det schweiziske mandskab Young Boys overrumplede fuldstændig storfavoritterne fra Tottenham, der nær havde fået en ordentlig snitter i alpelandet

Efter en lille halv time var de upåagtede schweizere i front med hele 3-0. En drømmestart af hjemmeholdet, der på mål af Lulic, Bienvenu og Hochstrasser var på vej mod en gedigen sensation.
Tottenham kom dog bedre med i kampen, og kort før pausen kunne Bassong reducere til 3-1. Det gav fornyet til englænderne, som dog skulle helt hen i 83. minut før de fik reduceret endnu en gang ved russeren Pavluchenko.
Young Boys vandt kampen 3-2, men Tottenham er stadig kæmpefavorit til at gå videre til gruppespillet efter returopgøret i næste uge på White Hart Lane.

I en af tirsdagens øvrige opgør var Ajax på besøg i Ukraine, hvor de stod overfor stærke Dynamo Kiev. Christian Eriksen startede kampen på bænken, men kom ind med 20 minutter igen.

På det tidspunkt havde Vertonghen og Gusev scorede et mål hver i kampen, der endte 1-1.

Tirsdag aften blev der spillet yderligere to play-off kampe til Champions League:

Zenit St.Peterborg - Auxerre 1-0
Sparta Prag - Zilina 0-2