Philip Billing er tæt på at kunne kalde sig Premier League-spiller igen.

Det er Bournemouth, der sidste år sluttede som nummer 14 i Premier League, som er meget tæt på at hente Billing.

Den danske midtbanespiller skifter fra Huddersfield, der rykkede ned fra Premier League sidste år, men Billing bevarer altså sin status som Premier League-spiller.

Det er BBC, der erfarer, at den 23-årige dansker skifter på en 5-årig kontrakt til Bournemouth.

Ifølge mediet er der tale om en handel på 15 millioner pund eller tæt på 125 millioner danske kroner.

Billing skal mandag gennemføre lægetjekket hos Bournemouth, før han kan sætte sin underskrift på aftalen med »The Cherries«.

Danskeren blev i marts for første gang udtaget til det danske A-landshold, mens han i juni var til EM med u21-landsholdet.

Philip Billing nåede at spillede 91 kampe for Huddersfield.