Den tidligere Manchester United-træner Sir Alex Ferguson vurderer, at der kun har været fire spillere, der har haft verdensklasse i løbet af hans tid i klubben. Og danske Peter Schmeichel er ikke at finde blandt dem.

Ifølge den tidligere træner er Cristiano Ronaldo den bedste spiller, han har haft, da han arbejdede i den engelske klub. Han fremhæver samtidig Eric Cantona, Ryan Giggs og Paul Scholes i sine nye bog 'Leading', hvor han reflekterer over sin karriere. Det skriver Daily Mail.

Læs også:

»Hvis du læser aviser og lytter til fodbold-kommentatorerne, så har vi et overvæld af verdensklasse-fodboldspillere,« siger Alex Ferguson, men han er dog ikke enig i den vurdering.

»I min bog er der i dag kun to klassespillere, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Det er ikke for at nedværdige eller kritisere andre rigtig dygtige fodboldspillere, der spillede for mig i mine 26 år hos United, men der var kun fire der havde et verdensklasse-niveau,« forklarede den tidligere træner til Royal Festival Hall mandag nat.

Læs også:

Flere andre store navne har i tiden under Sir Alex tydeligvis ikke præsteret nok til at komme i skottens top-fire. Wayne Rooney, David Beckham, Rio Ferdinand, Peter Schmeichel og Roy Keane var og er 'gode spillere' ifølge Ferguson, men de andre spillere havde noget helt særligt. Det skriver BBC.