Bulgareren Dimitar Berbatov blev dagens mand på Old Trafford med et flot hattrick, da Manchester United rundbarberede Birmingham med 5-0

Man kan kun være imponeret af Manchester Uniteds resultater hidtil i denne sæson. Før opgøret mod Birmingham havde de røde djævle spillet 21 kampe i Premier League uden nederlag, og i dagens kamp var den stime på ingen måde i fare for at stoppe.

Allerede i kampens anden minut dukkede Berbatov op tæt inde under mål, og kunne nemt heade bolden i mål, og så var førerholdet i Premier League godt på vej mod en ny sejr.

En hård start for Birmingham, der derefter var reduceret til statister. Der skulle dog gå en lille halv time, før United fik udbygget føringen. Dårlige afleveringer og håbløst forsvarsspil af Birminghams defensive kræfter betød, at Berbatov uhindret kunne stryge forbi et par mand og score sikkert til 2-0

Kampens største oplevelse kom dog i halvlegens sidste minut, da Giggs afgjorde kampen. Opspillet var en ren nydelse orkesteret af Berbatov og Rooney. Bulgareren spillede Rooney med hælen, som sendte et millimeterpræcist indlæg hen i fødderne Giggs, der i vanlig stil bankede læderet op i måltaget.

Anden halvleg var blot 45 minutter, der skulle overstås for begge parter. Alligevel fik United - trods et mere moderat tempo – scoret to gange mere. Først fuldbyrdede Berbatov sit hattrick inden Nani satte punktum med målet til 5-0. Berbatov har nu scoret 20 mål i Premier League og er suværen på topscorerlisten, hvor Carlos Tevez ligger toer med 14 kasser inden Citys kamp Aston Villa.

London spillede forfølgerne fra Arsenal mod Wigan, og her noterede Robin van Persie sig også for et hattrick i 3-0 sejren til The Gunners. Nicklas Bendtner så hele opgøret fra bænken.

Dermed er Arsenal på andenpaldsen med 46 point stadig stadig to point efter United med 48. United har dos stadig en kamp i hånden.

Manchester City kan dog overtage andenpladsen, når de spiller senere mod Aston Villa.