Må en makeup-artist, der ikke er en del af LGBTQ+-miljøet, lave makeup, der er inspireret af drag?

Det mener den Oscar-vindende makeup-artist Peter King, der har sminket Ursula-karakteren i den nye Disney-film 'Den lille havfrue', der spilles af Melissa McCarthy.

Makeuppen til Ursula er nemlig inspireret af den kendte dragqueen Divine. Og derfor mener flere, at jobbet som makeup-artist til netop Ursula-rollen burde være gået til en i LGBTQ+-miljøet, der, ifølge kritikken, forstår sig bedre på drag.

Det skriver Insider.

Melissa McCarthy som Ursula.
Melissa McCarthy som Ursula. Foto: © 2023 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved.
Vis mere

'I skulle have hyret en dragqueen til det makeup-job,' skriver en bruger eksempelvis på det sociale medie Twitter.

'Derfor skal vi oftere ansætte upcomming queer-kunstnere med pulsen på nuet og visioner for fremtiden,' skriver en anden.

Men 'Den lille havfrue'-makeup-artisten Peter King deler ikke holdningen om, at han ikke må lægge en bestemt form for makeup, fordi han ikke er del af miljøet.

»Jeg finder det meget stødende. Hvorfor kan jeg ikke gøre et lige så godt stykke arbejde som en queer makeup-artist?« siger han til Insider og tilføjer:

»Det er latterligt. De prøver at tage ejerskab på det (karakteren Ursula, red.), og det er fint, hvis det er det, de vil. Men lad være med at angribe folk, fordi det ikke er, som man gerne vil have det.«

Peter King vandt i 2004 en Oscar for makeuppen i 'Ringenes herre: Kongen vender tilbage' og har desuden også lavet makeup til 'Star Wars', 'Hobitten' og flere Marvel-film.