Filmanmeldelse: 'Der kommer en dag' - fem stjerner *****

Siden 2005 har en gruppe mænd, der var anbragt på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland forsøgt at få en undskyldning fra den danske stat for de torturlignende forhold, de som drenge var udsat for i 1960erne. Skiftende socialministre har i 11 år nægtet at undskylde, at flere hundrede Godhavnsdrenge fra 1945 til 1976 blev udsat for slag, spark og tørre tæsk, psykisk fornedrelse og medicinering med stærk psykofarmaka.

Det er især Albert Rudbeck Lindhardt som Erik og Harald Kaiser Hermann som Elmer, der virkelig gør filmen rørende. Foto: Christian Geinæs
Det er især Albert Rudbeck Lindhardt som Erik og Harald Kaiser Hermann som Elmer, der virkelig gør filmen rørende. Foto: Christian Geinæs
Vis mere

Instruktør Jesper W. Nielsens første danske spillefilm i 11 år er baseret på disse autentiske begivenheder, og historien er barsk og ikke for småbørn.

Vi møder brødrene Erik og Elmer på 13 og 10 år, som bor alene med deres enlige mor (følsomt spillet af Sonja Richter) på Københavns Nørrebro. Hun arbejder meget, så drengene er overladt en del til sig selv, og tiden går med drengestreger og smårapserier. Brødrene er meget tætte og storebror Erik lader lillebror Elmer blomstre i sin fascination af astronomi og astronaut-drømme, til trods for Elmers klumpfod.

Fjernes af Børneværnet
Da moderen bliver syg af kræft, og onklen ikke kan tage over, anbringes brødrene på børnehjemmet Gudbjerg af Børneværnet. Vi følger dem i bilen på vej til stedet, mens fortælleren konstaterer: »Jo tættere vi kommer Gudbjerg, des længere og længere tilbage i tiden det føles.«

’Der kommer en dag’ er en vigtig og meget rørende film, men også til tider barsk. Foto: Christian Geinæs
’Der kommer en dag’ er en vigtig og meget rørende film, men også til tider barsk. Foto: Christian Geinæs
Vis mere

Året er 1967, ungdomsoprøret ulmer, der demonstreres mod krigen i Vietnam, og staten har lige afskaffet læreres ret til at slå elever - med en bekendtgørelse kaldet Spanskrørscirkulæret.

Elmers skytsengel
Brødrene modtages på gårdspladsen af børnehjemmets forstander Frederik Heck (Lars Mikkelsen), overlærer Toft Lassen (Lars Ranthe) og læreren Aksel (Søren Sætter-Lassen). Erik og Elmer er chokerede over stedet, hvor drengene udnyttes som gratis arbejdskraft i marken eller til andet håndværk. Der arbejdes hårdt og de ældste drenge styrer de yngre med hård hånd, og afpresning betales med cigaretskod. Forgæves forsøger brøderne allerede første dag at flygte – hvad straffes hårdt.

Samtidig ansættes den nye kvindelige lærer Lilian (Sofie Gråbøl) der med ordene »klør fem er det eneste sprog, de forstår« sættes ind i børnehjemmets tilgang til drengene af forstanderen. Hun opdager hurtigt, hvor dygtig Elmer er til at læse og skrive og tager ham under sine vinger og gør ham til stedets postdreng.

Desværre er ikke alle Gudbjergs vokse som Lilian, forstanderen er decideret ondskabsfuld, overlæreren nærmest besat af at få forstanderens opmærksomhed, og den sleske lærer Aksel udvælger en dreng, han river  med sig væk om natten.
Drenge voldtages sågar til julesalmer med pigekoret i radioen. De, som tisser i sengen, kaldes tissedrenge og straffes med at skulle stå op med lagnet udenfor til det tørre.

Drengene kan kun undslippe rædslerne, når de fylder 15 og får en ’evighedsseddel’ af forstanderen – ellers drejer det sig om at være ’spøgelse’ og gøre sig usynlig.

13-årige Erik og 10-årige Elmer bor alene med deres enlige mor (følsomt spillet af Sonja Richter) på Københavns Nørrebro. Foto: Christian Geinæs
13-årige Erik og 10-årige Elmer bor alene med deres enlige mor (følsomt spillet af Sonja Richter) på Københavns Nørrebro. Foto: Christian Geinæs
Vis mere

En scene, jeg sent vil glemme, er, da storebror Erik får et telefonopkald hjemmefra og forstanderen tvinger ham til ikke at reagerer - wauw, sikke mange forskellige følelser samlet i én scene.

Lars Mikkelsen er perfekt og ekstrem ond i rollen som forstanderen med det forkvaklede og misforståede ’hensyn’ til børnene. Jeg tror næppe, man kan finde bedre skuespiller end Søren Sætter-Lassen til rollen som den klamme, sveddryppende pædofile lærer Aksel, og selvom Lars Ranthe til tider overdriver sin mimik, fremhæver han fint de homoerotiske undertoner i sin rolles  tilbedelse af forstanderen. Og hans tavse trusler med de raslende nøgler giver næsten én kuldegys.

Drengenes spil er rørende
Sofie Gråbøl stråler som altid og spiller rollen som den barnløse frøken Lilian nervøst og smukt, men det er samtlige drenges skuespil, men især Albert Rudbeck Lindhardt som Erik og Harald Kaiser Hermann som Elmer, der virkelig gør filmen rørende. Især sidstnævnte Harald Kaiser Hermann er intet mindre end suveræn som ’fantasten’ Elmer med de store astronaut-drømme.

’Der kommer en dag’ er en vigtig og meget rørende film, men også til tider barsk, og jeg synes, den indtil videre er årets bedste danske film. Man har svært ved at begribe, hvorfor den danske stat stadig ikke vil sige undskyld til de mænd, som blev udsat for disse mange ydmygelser og den bloddryppende vold. Men forhåbentlig kommer der en dag.

5 stjerner
'Der kommer en dag', Danmark, 2016.
Instruktør: Jesper W. Nielsen.
Premiere over hele landet.

Se trailer: