Selv om Susanne Biers stjernespækkede Hollywood-film 'Serena' floppede hos både publikum og anmeldere, har amerikanerne atter bud efter den danske instruktør.

Udlandet efterspørger igen den danske instruktør og Oscar-vinder, Susanne Bier. Denne gang er det dog ikke en spillefilm, men derimod en hel mini-serie til tv med titlen 'The Night Manager', hun skal instruere.

Aftalen om den store, amerikanske produktion er netop faldet på plads, bekræfter en glad Susanne Bier selv.

Læs også:

»Det her er virkelig et drømmeprojekt for mig. Jeg har længe haft stor lyst til at lave tv, og nu får jeg lov til at arbejde med et af de mest spændende tv-projekter på det internationale marked,« siger hun i en pressemeddelelse og lægger ikke skjul på, at hun er meget spændt på den nye udfordring.

»'The Night Manager' er uden sammenhæng den største og mest udfordrende produktion, jeg nogensinde har været involveret i, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang«.

Den anden hovedrolle i Biers nye mini-serie 'The Night Manager' spilles af den britiske skuespiller Tom Hiddleston (tv), der her ses til premieren på 'Thor - The Dark Kingdom' med sine kollegaer, Natalie Portman og Chris Hemsworth. Foto: EPA/Britta Pedersen
Den anden hovedrolle i Biers nye mini-serie 'The Night Manager' spilles af den britiske skuespiller Tom Hiddleston (tv), der her ses til premieren på 'Thor - The Dark Kingdom' med sine kollegaer, Natalie Portman og Chris Hemsworth. Foto: EPA/Britta Pedersen Foto: Britta Pedersen
Vis mere

Stjernespækket tv-hold


Det er selveste stjerneskuespiller Hugh Laurie, kendt som Dr. House i tv-serien af samme navn, der spiller den ene hovedrolle sammen med en anden brite, Tom Hiddleston (Thor, the Avengers, War Horse) i mini-serien, der er baseret på forfatter John le Carrés bestseller af samme navn.

Læs også:

Bag den nye serie står det amerikanske tv-selskab AMC, der har lavet succesfulde serier som 'Breaking Bad' og 'Mad Men', og BBC One.

»Det er et fantastisk cast, vi har fået med, og at det er selveste AMC og BBC, der skaber serien sammen med The Ink Factory er så vildt, at jeg må knibe mig i armen dagligt,« lyder det fra den danske instruktør.

Optagelserne starter i foråret 2015 med forventet tv-premiere i 2016.

Fakta om mini-serien THE NIGHT MANAGER, instrueret af Susanne Bier:

En moderne spion-thriller om kærlighed, tab og hævn bygget op omkring en kompleks historie om kriminalitet i vor tid. Miniserien følger den tidligere britiske soldat Jonathan Pine (Tom Hiddleston), der arbejder som natportier på et europæisk luksushotel, da han bliver rekrutteret til at spile en nøglerolle i en storstilet under-cover operation for at afsløre den magtfulde og livsfarlige våbenhandler Richard Onslow Roper (Hugh Laurie)..

Den britiske stjerneskuespiller Hugh Laurie har en af hovedrollerne i mini-serien, som Susanne Bier skal instruere. Han er kendt for sin rolle i 'House' som den bitre og gnavne læge, Dr. House. AFP PHOTO / Robyn BECK
Den britiske stjerneskuespiller Hugh Laurie har en af hovedrollerne i mini-serien, som Susanne Bier skal instruere. Han er kendt for sin rolle i 'House' som den bitre og gnavne læge, Dr. House. AFP PHOTO / Robyn BECK Foto: ROBYN BECK
Vis mere