Steve-O kaster sig ud i endnu et 'næse'-brækkende stunt.
Det kan godt være, at man kan tage Steve-O ud af Jackass, men man kan ikke tage Jackass ud af Steve-O. Stuntmandens seneste trick involverer verdens bedst kendte bokser i live Mike Tyson samt en af verdens mest skandaleramte skuespillere Charlie Sheen.
Charlie Sheen har fået sit eget comedy-show, og det har allerede youtube-succes. Showet 'Roast of Charlie Sheen' havde premiere tirsdag aften amerikansk tid. Her ser man en veloplagt Steve-O kaste sig ind i Mike Tysons knytnæve med det resultat at han brækker sin næse.
For os normale mennesker er en brækket næse måske ikke ligefrem en succeskriterium, men for Steve-O er det præcis det, der er formålet. Mike Tyson kom ikke til skade.
For fans af den skruppelløse Charlie Sheen kan man kun håbe, at showet snart får premiere i Danmark.