Grastens ungdomsfilm taler ned til sit publikum og spilder både talent og den gode fortælling.
Instruktør Barbara Topsøe-Rothenborgs – vores alle sammens ‘Nana’ – anden spillefilm, som er baseret på Jesper Wung-Sungs ungdomsroman med samme navn fra 2001, har alle ingredienserne.
To unge smukke menneskers forelskelse, gymnasietiden og store fremtidsdrømme, med sygdom som forhindring, men ender desværre med at ’skære alt ud i pap’, så man nærmest bliver irriteret.
Det er så ærgerligt, da debutanten Clara Rosager der spiller den 16-årige tilflytter Cecilie og Nikolaj Groth (vi lærte at kende som den unge homo-søn i ‘Rita’) som den 17-årige Jeppe, begge er talentfulde og sammen har en ret god kemi.
Drømmen om LA
Vi møder Jeppe, der bor alene med sine forældre i Svendborg, og som udover gymnasiet og fritidsjobbet i faderens dyrehandel bruger al sin tid på basketball. Han træner meget alene i hjemmets indkørsel og bliver rykket op på førsteholdet. Drømmene om at spille i USA for Los Angeles Lakers er store, og dagdrømmene fører ham tit dertil.
Samtidig er Cecilie lige flyttet med sine forældre til Svendborg og glæder sig til ’alt det nye’, som byen og især gymnasie-livet byder. Hun har sat sig for at prøve en masse nyt, som hun aldrig før har gjort, og det første er at stille sig alene op og synge, da hun bliver præsenteret som skolens nye pige under morgensamling.
Svær hemmelighed
Cecilie forblænder helt Jeppe, da han ser hende første gang, og de bliver hurtigt kærester. Men noget er galt, for lige så varm, åben og forelsket hun virker, lige så hurtigt vender hun og bliver afvisende, fraværende og vil slet ikke tale med Jeppe. Hvilket forståeligt gør ham godt forvirret, indtil hun fortæller ham sandheden om sin kræftsygdom.
Som skrevet, har historien alle forudsætninger for en rigtig god, dyb og tankevækkende ungdomsfilm, men den fortælles desværre på et børnefilm-niveau – ALT skæres ud i pap, ALT der fortælles, bliver også vist – som var teenage-publikummet 8-10 år. Selv basket-talentspejderne har NBA-logoer på tøjet, så man ikke tager fejl.
Filmen bærer meget præg af, at producenten er Regner Grasten og instruktørens forrige – og første – spillefilm var ‘Krummerne: Alt på spil’. Der overlades intet til fantasien, end ikke drømme/fantasi-sekvenserne.
Overspillet
‘En-To-Tre-NU!’ er flot filmet, og alle spiller okay godt – inkl. de voksne (Jens Jørn Spottag, Susanne Storm og Laura Bach), men selvom mange – især unge piger – sikkert vil falde for Nikolaj Groths naturlige charme og sødme, Clara Rosagers stærke spil som kræftramt teenager og alle Romeo og Julie-referencerne, så ændre det ikke ved, at der tales ned til de unge. Ja, basketball-delen virker endog utroværdig og overspillet.
Filmen ender lidt som ’Kærlighed ved første hik’ – NU med kræft, bare helt uden humoren.
Med tanke på alle de mange tidligere gode danske ungdomsfilm og ikke mindst den amerikanske ’En flænge i himlen’ fra 2014 med samme tema, er det en skam, at mulighederne her helt går tabt. Så to stjerner for selve film og manuskript og så en ekstra til de to unge skuespillere, som kæmper bravt med det lidt, de har at arbejde med.
3 af 6 stjerner
'En-To-Tre-NU!', Danmark, 2016.
Instruktør: Barbara Topsøe-Rothenborg.
Premiere over hele landet.