Søndag var årets Robert-nominerede samlet til nomineringsfrokost. Her kunne Filmakademiet afsløre, at Paprika Steen bliver årets vært til prisuddelingen. Hun påpegede, at vindernes taler skulle være korte, når festen brager løs den 4. februar.

»Jeg glæder mig helt vildt. Jeg bliver en skrap og kort for hovedet vært. Jeg begynder at synge, hvis talerne bliver for lange.«

Paprika Steen har selv haft et travlt år, hvor hun har instrueret sin første film i 10 år 'Med hensyn til julen'. Derfor lokkede rollen som vært ikke.

»Jeg blev spurgt for en måned siden. Først sagde jeg nej, fordi jeg lige havde instrueret en film. Så spurgte de mig igen og igen, så tænkte jeg, at det var meget godt, at det var mig i år, at det er en kvinde efter hele debatten,« siger hun og referer til 'Me-too' debatten, der var på sit højeste i 2017.

En af de film, som Paprika Steen især har bidt mærke i, er 'En frygtelig kvinde', der bl.a. er nomineret til 'Årets danske spillefilm'.

»En frygtelig kvinde. Jeg synes, den er god. Den var underholdende, og Amanda Collin, der spiller hovedrollen er en rigtig dygtig skuespiller. Instruktøreren Christian Tafdrup er en original instruktør.«

Men priserne skal ikke betyde for meget.

»Man bliver rigtig glad den aften, og så skal det ikke betyde mere for en bagefter. Det, der skal betyde noget er at få arbejde, at få gode roller og gode manuskripter, møde gode medspillere og instruktører. Priser er en aften i fest, men man skal lade være med kun at stræbe efter det. Så bliver det farligt ikke?« fortæller hun.

En af dem, der kan stå med trofæet 'Årets mandlige hovedrolle' er Dar Salim for sin rolle Zaid i filmen 'Underverden' instrueret af Fenar Ahmad.

Dar Salim, dansk skuespiller som blandt andet har medvirket i Borgen og Game of Thrones. Han er aktuel i filmen Underverden, som har premiere i 2017.
Dar Salim, dansk skuespiller som blandt andet har medvirket i Borgen og Game of Thrones. Han er aktuel i filmen Underverden, som har premiere i 2017. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

»Selvfølgelig vil jeg gerne vinde. Alt i alt er det en fed måde at afslutte filmen på. Det er en lang proces at lave en film, og det kan ikke gå bedre, end det har gået for os. Den måde filmen er taget imod på, og alle de dejlige mennesker, der har været inde og se den. Det har været helt overvældende,« siger Dar Salim.

Seerne kan glæde sig til at se ham i TV2-serien 'Kriger' og filmen 'Happy People', der begge får premiere i 2018. Men lige nu skal han ikke stå foran de rullende kameraer.

»Det vigtigste jeg skal nu, det er at slappe af. Det har virkelig tæret. Nu har jeg takket pænt nej til alt, der er kommet de næste par måneder. Det er super mærkeligt. Det er store ting, der kommer på bordet, og det er et nyt scenarie for mig at skulle sige nej tak til det. Men det har jeg gjort, og det tror jeg er det rigtige for at passe på mig selv og ikke at slide mig selv op i forhold til publikum og min egen energi og kræfter.«

Robert-priserne 2017:

'Årets danske spillefilm'
Den utrolige historie om den kæmpestore pære.
En frygtelig kvinde.
Mens vi lever.
Underverden.
Vinterbrødre.

'Årets instruktør'
Annika Berg - Team Hurricane
Christian Tafdrup - En frygtelig kvinde
Fenar Ahmad - Underverden
Hlynur Pálmason - Vinterbrødre
Mehdi Avaz - Mens vi lever

'Årets mandlige hovedrolle'
Dar Salim / Underverden
Dejan Cukic / Fantasten
Elliott Crosset Hove / Vinterbrødre
Nikolaj Lie Kaas / Du forsvinder
Sebastian Jessen / Mens vi lever

'Årets kvindelige hovedrolle'
Amanda Collin / En frygtelig kvinde
Danica Curcic / Darling
Julie Christiansen / Mens vi lever
Lene Maria Christensen / Den Bedste Mand
Trine Dyrholm / Du forsvinder

'Årets tv-serie'
Arvingerne III
Herrens Veje
Mercur
Norskov