Filmanmeldelse: 'Marcus & Martinus: Sammen om drømmen' - 3 ud af 6 stjerner

De populære norske tvillinger Marcus og Martinus, der i 2012 vandt det norske MGP jr. som 10-årige med sangen ’To dråper vann’, er nu blevet 14 år og klar med fan-dokumentarfilmen ’Sammen om drømmen’.

Måske ikke helt tilfældigt er den opbygget nøjagtig som Justin Biebers ’Never Say Never’-dokumentar fra 2011, med brødrene i hjemmevideoer som små, lidt om hvordan det hele begyndte og nedtælling til tvillingernes største koncert indtil videre (Biebers var et udsolgt Madison Square Garden i New York, efter kun 23 måneder i branchen, og drengenes er to udsolgte koncerter i Spektrum i Oslo).

Tvillingerne fortæller, at de laver lektier på hoteller og i mødelokaler, mens far og manager Jon er til møder om deres komet-karriere. Foto: Scanbox
Tvillingerne fortæller, at de laver lektier på hoteller og i mødelokaler, mens far og manager Jon er til møder om deres komet-karriere. Foto: Scanbox
Vis mere

Inden koncert-klimaks ser vi  brødrene gå i skole og spille fodbold hjemme i det idylliske og naturskønne Trofors, hvor de bor med far Kjell-Erik, mor Gerd Anne og lillesøster Emma i et stort, hvidt træhus, tæt på elv og fjeld. Langt fra spotlys, opmærksomhed med skrigende fans – som de ellers nyder at være blevet en del af.

Vi oplever dem også indspille det første album, deltage i en stor hitlistekoncert på rådhuspladsen i Oslo, samt blive nomineret til tre priser og deltage i Spellemannprisen. Drengene fortæller os, at de nu laver lektier på hoteller og i mødelokaler, mens far og manager Jon er til møder om deres komet-karriere.

Far Kjell-Erik tager altid med når tvillingerne skal optræde eller interviewes - han bliver ofte rørt over deres succes og er også klar med trøstende ord, når tingene i går som drengene gerne vil. Foto: Scanbox
Far Kjell-Erik tager altid med når tvillingerne skal optræde eller interviewes - han bliver ofte rørt over deres succes og er også klar med trøstende ord, når tingene i går som drengene gerne vil. Foto: Scanbox
Vis mere

Mister energi og lyst
Som i alle andre film skal der selvfølgelig også være en konflikt (Bieber var ved at miste stemmen) og tvillingerne – som ellers hidtil kun har været én dag fra hinanden – begynder at miste energien og lysten til de mange optrædener i Skandinavien (vi runder også lige Tivoli i Danmark) og bider derfor lidt ad hinanden. Den ene foreslår sågar, at de får hver sit omklædningsrum.

Men selvfølgelig ender det hele godt, for brødrene har nemlig sidenhen fået eget tv-program ’MMNews’, udgivet bogen ’Vår historie’, og det engelsksprogede album ’Together’ – som debuterede på førstepladsen i både Norge og Sverige.

Selvom - eller måske pga. - drengene hidtil kun har været én dag fra hinanden – begynder at miste energien og lysten og bider lidt ad hinanden. Foto: Scanbox
Selvom - eller måske pga. - drengene hidtil kun har været én dag fra hinanden – begynder at miste energien og lysten og bider lidt ad hinanden. Foto: Scanbox
Vis mere

Indrømmet, jeg kendte intet til Marcus og Martinus og har svært ved at kende forskel, selvom én er lidt genert og har et modermærke på overlæben, den anden snakkesalig og har ladet håret vokse. Der er heller ikke langt fra charmerende til irriterende, men fans – især pigerne – får hvad de ønsker. Om idolerne så er naturtalenter eller Bieber-kopier.

3 ud af 6 stjerner
'Marcus & Martinus: Sammen om drømmen', Norge, 2017.
Fan-dokumentar, Instruktør: Daniel Fahre. Manuskript: Linn-Jeanethe Kyed.
Premiere over hele landet.

Se trailer: