Filmanmeldelse: 'Rosita'

Den danske instruktør Frederikke Aspöcks anden spillefilm ’Rosita’ er en skøn lille perle om livets gang ved Vesterhavet.

Historien om ensomme danske mænd, som henter og gifter sig med thailandske eller filippinske kvinder, kender vi, men her lykkes det at vise en mere nuanceret fortælling om ’ægte mennesker’.

Vi møder enkemanden Ulrik (godt knudemand-spillet af Jens Albinus) som stadig bor sammen med sin voksne søn Johannes (intenst spillet af talentfulde Mikkel Boe Følsgaard) i barndomshjemmet, mens storebror Allan har forladt reden og giftet sig.

Far og storebror arbejder på fiskefabrikken, mens lillebror Johannes er på vandet - dog får et slagsmål på kutteren også ham på fabrikken som så mange andre i det lille fiskersamfund.

Johannes er lidt kæreste med frisøren Maja, eller de knalder i hvert fald på kroens toilet, men hendes følelser for ham er ikke helt gengældte.

Håbet om et bedre liv
Far Ulriks ven ankommer med sin filippinske hustru og dennes veninde Rosita (med en kuffert hånden og håbet om et bedre liv i Danmark). Ulrik kan ikke engelsk og Rosita intet dansk, så kommunikationen foregår  først gennem sønnen Johannes som tolk.

Der opstår følelser mellem Johannes og Rosita, og man fornemmer en hanekamp og et trekantsdrama under opsejling, men som hendes filippinske veninder siger, skal Rosita ’tænke med hovedet og ikke med hjertet’, så hvad og hvilket liv skal hun dog vælge.

Filmen ligger i naturlig forlængelse af de rørende dokumentarer: ’Fra Thailand til Thy’, ’My Love - Da Poul sprang ud’, og spillefilmen ’10 timer til paradis’ og er med sine smukke  billeder af kystens vilde natur, finurlige hverdagshumor og de ret gode skuespilpræstationer klart en lille perle, som skal nydes i biografen.

4 stjerner.
Danmark, 2015.
Instruktør: Frederikke Aspöck.
Manuskript: Kim Fupz Aakeson
Premiere over hele landet.

Se trailer: