'Hitman: Agent 47'
Indrømmet, jeg er ingen gamer og har derfor aldrig spillet computerspillet ’Hitman’, som er udviklet af det danske firma IO Interactive, men jeg så den første film fra 2007, som blev sablet ned - hvad jeg desværre også tror, at denne vil blive.
Timothy Olyphant er nu udskiftet med ’Homeland’-skuespilleren Rupert Friend - et godt valg, selvom han ikke var førstevalg. Hovedrollen var nemlig tiltænkt den nu afdøde Paul ’The Fast and the Furious’ Walker. Rupert Friend giver nemlig Agent 47 det kølige og lidt afstumpede, som rollen kræver, og som er et godt modstykke til den kvindelige hovedrolles konstant våde øjne.
Først møder vi Agent 47 i Salzburg i Østrig. Han er blandt de sidste overlevende agenter fra professtor Litvenkos genetiske eksperiment fra slut-tresserne.
Litvenko har lukket projektet og er gået under jorden, da han fik dårlig samvittighed over de dræbermaskiner, han skabte, og mange vil nu gerne have fat i professoren - især for at gentoptage eksperimentet. Og på Syndicate Internationals hovedkontor i Singapore sidder chefen Le Clerq og trækker i alle trådene.
Hvem finder hvem først
I Berlin leder den unge pige Katia van Dees (spillet af Hannah Ware) også efter Litvenko, intetanende, at hun selv jages af agenter, og at Litvenko er hendes far, ja, endda uvidende om, at hendes navn er quatre-vingt-dix (90 på fransk). Agenten John Smith (godt spillet af Zachary Quinto) finder Katia først, og så er der ellers action for alle pengene.
Filmen er reklamefilms-instruktør Aleksander Bachs første spillefilm, og hans reklamebaggrund fornægter sig ikke. Især scener med blodrødt på hvid baggrund er æstetiske.
’Hitman: Agent 47’ er smukt koreograferet, godt spillet og overraskende god. Ikke det store mesterværk, men jeg følte mig underholdt.
Man tvivler vist heller ikke på, at Audi har sponseret filmen.
3 stjerner
'Hitman: Agent 47', USA, Tyskland, 2015.
Premiere over hele landet.
Se trailer her:
