'37' - 3 ud af 6 stjerner

Frygten for at blive udsat for en forbrydelse, hvor øjenvidner ikke reagerer, er ikke ny - ej heller ubegrundet.

Den danske instruktør Puk Grasten har lavet sin kortfilm fra 2013 til en spillefilm. Inspireret af en meget kendt mordsag fra New York i 1964, hvor 28-årige Kitty Genovese blev voldtaget og brutalt knivdræbt på gaden foran sin lejlighed i Queens, mens hele 37 naboer muligvis hørte eller så overgrebet uden at gribe ind eller kontakte politiet.

En sag, der lige siden er brugt som symbol på, hvor farlig storbyen er, og hvor lidt mennesker som vidner tør blande sig eller gribe ind. ’Genovese-syndromet’, kalder man det også.

Instruktør Puk Grasten forsøger med sit tidsbillede og persongalleri at give en mulig forklaring på, hvorfor slet ingen reagerede på, hvad der foregik, da en ung kvinde blev myrdet lige udenfor døren. Foto: UIP
Instruktør Puk Grasten forsøger med sit tidsbillede og persongalleri at give en mulig forklaring på, hvorfor slet ingen reagerede på, hvad der foregik, da en ung kvinde blev myrdet lige udenfor døren. Foto: UIP
Vis mere

Grasten forsøger med sit tidsbillede og persongalleri at give en mulig forklaring på, hvorfor slet ingen reagerede på, hvad der foregik.

Vi møder drengen Billy med gasmaske, som fantaserer om en ufo-landing, mens han sælger billeder af nøgne damer til gadens drenge. Debbie, som bor hos bedsteforældrene, og ikke fortæller sandheden om deres datter. Debbie har OCD, tæller skridt og må ikke gå mere end 5.000 om dagen. Det nytilflyttede sorte par fra Harlem med sønnen Troy, som faderen vil have skal blive bokser, fordi verden er uretfærdig - især mod sorte - men Troys højgravide mor sparer penge op i smug til hans uddannelse og lader ham lege med sin hvide dukke.

Vi møder drengen Billy med gasmaske, som fantaserer om en ufo-landing, mens han sælger billeder af nøgne damer til gadens drenge. Foto: UIP
Vi møder drengen Billy med gasmaske, som fantaserer om en ufo-landing, mens han sælger billeder af nøgne damer til gadens drenge. Foto: UIP
Vis mere

Der er også de gamle, excentriske kattedame-tvillinger i minkpels og den mexikanske natportier Gonzales, hvis familie stadig er i Mexico.

Sår tvivl om præmissen
Spillefilmsdebutanten Puk Grasten bygger gennem kvarteres børn og tre forskellige familier - samt en neurotisk ungkarl - op til selve mordet.

Men trods meget kunstneriske og simple billeder og gode skuespilpræstationer forbliver fortællingen ret banal og aldrig medrivende. Dog beskriver Grasten hverdagsracismen i det jødiske middelklassekvarter på en fine måde.

Troys far vil have han skal blive hård og bokser, fordi verden er uretfærdig - især mod sorte - men Troys mor lader ham lege med sin hvide dukke. Foto: UIP
Troys far vil have han skal blive hård og bokser, fordi verden er uretfærdig - især mod sorte - men Troys mor lader ham lege med sin hvide dukke. Foto: UIP
Vis mere

Malurten i bægeret er desværre, at 2016-dokumentaren ’The Witness’, hvor Kittys bror graver dybt i det 52 år gamle mord, faktisk sår tvivl om hele præmissen for filmen.
For var der virkelig så mange apatiske vidner, eller blev der i grunden ringet til politiet. Undlod man vigtige fakta, og blev drabet kynisk brugt og gjort til en sensation af politi og medier for at få flere beføjelser, bevillinger og ussel mammon?

3 ud af 6 stjerner
'37', Danmark, USA, 2016.
Instruktion og manuskript: Puk Grasten.
Premiere i udvalgte biografer.

Se trailer: