Kamæleonen Jake Gyllenhaal bærer filmen 'Southpaw' om bokseren Billy Hope, som mister alt og må kæmpe for at vinde det tilbage.

Southpaw: Et boksebegreb, der betegner en venstrehåndet bokser, der fører med sin højre hånd og højre fod frem.

Filmen ’Southpaw’ havde jeg virkelig set frem til, da jeg har en lille svaghed for boksefilm og første gang læste om projektet i 2010. Dengang havde ’Sons of Anarchy’-skaberen Kurt Sutter skrevet sit første filmmanuskript, inspireret af rapperen Eminems egen historie og personlige kamp.

Hovedrollen som bokseren Billy Hope skulle derfor være Eminems første siden den meget roste ’8 Mile’, men et album kom i vejen og rapperen blev erstattet af den talentfulde Jake Gyllenhaal, og Eminem selv nøjedes med at producere soundtracket og bidrage med et par numre.

Opvokset på børnehjem
Filmens første scene er lige på og rå – bokseren Billy ’The Great’ Hope bokser sin 43. ubesejrede kamp i et fyldt Madison Square Garden. Hans boksestil er lidt: Jo flere tæsk han får, des bedre bokser han. Hope vinder kampen, og vi møder hans kone Maureen (Rachel McAdams).

Parret mødte hinanden, da Hope som barn boede på børnehjem i Hell’s Kitchen, og sammen har de nu den 10 år gamle datter Leila (spillet af Oona Laurence).

Stor mansion og fede biler
Hjemme efter kampen ser vi det luksusliv, som Billys boksekarriere - med konen som benhård manager - har givet. Kæmpe mansion, masser af fede biler, guld og dyre ure. Men hustruen synes, der arrangeres for mange kampe af Billys promotor (spillet af 50 Cent), hvis motto er: ’Giver det penge - giver det mening’ og hun er bange for, at Billy skal blive ramt for mange gange og få boksedemens.

Hope har svært ved at styre sit iltre temperament, og det kommer tydeligt frem, da ærkerivalen Miguel ’Magic’ Escobar provokerer ham til en fest. Skydevåben trækkes, og uheldet og ulykken sker.

Billy Hopes karriere går i stå, han mister hus, biler og formuen, og han må end ikke se sin datter. Men efter at have ’ramt bunden’ opsøger han et gammelt gym - så langt væk fra guld, fame og blitzlys som overhovedet muligt – hvor træneren Tick Wills (Forrest Whitaker) tager sig af ghettoens udsatte drenge og intet vil have med professionel boksning at gøre. Han bliver Billy Hopes mentor og træner ham tilbage i storform og med kampen mod omtalte ærkerival som historiens klimaks.

Filmen viser, hvordan de helt store boksekampe foregår i USA med masser af dollar, HBO Pay-Per-View og hele cirkusset omkring, men historien får bare ikke nok dybde. Der bliver brugt alt for lidt tid på at lære karaktererne at kende.

Der er helt sikkert optaget meget mere om Billy Hopes barndom og opvækst på børnehjemmet, om hvordan han mødte Maureen og om ’broderskabet’ til de andre drenge, som er blevet ’familie’ og senere hans entourage, men disse scener har højst sandsynligt måttet lade livet til fordel for endnu længere kampscener og lige lovlig mange trænings-montager.
Bare ærkerivalernes ryg-tatoveringer (’Fear no Man’ og ’King of Kings’) virker ufrivilligt morsomme.

Forholdet mellem bokser og hans nye træner (Whitaker) forsømmes også - i stedet tæskes der rundt i de forudsigelige boksefilm-klicheer.

Én stjerne til Gyllenhaal
Men Jake Gyllenhaals præstation giver én stjerne i sig selv – sidst vi så ham (hvis vi lige ser bort fra ’Accidental Love’) var som super tynd sensationshungrende ulykkesfotograf i ’Nightcrawler’, hvor han smed 16 kg til rollen. Og trods en stjernebesat ’Southpaw’, (ja, selv sanger Rita Ora ses som småbørnsmor på narko) bærer kamæleonen Gyllenhaal nærmest filmen.

Antoine Fuquas (’Training Day’ og ’Shooter’) boksefilm er måske hårdtslående, men ikke en knockout, for at blive i bokseklicheerne.

Mine boksefilm-favoritter:
’Raging Bull’ (Martin Scorseses mesterværk fra 1980 med Robert De Niro)
’The Champ’ (fra 1979 med Jon Voight, Faye Dunaway og ikke mindst lille Ricky Schroder)
’Rockey’ (Sylvester Stallones film fra 1976)
’The Fighter’ (fra 2010 med Mark Wahlberg og Christian Bale).

3 stjerner
'Southpaw', USA, 2015.
Premiere over hele landet

Se trailer her: