Filmanmeldelse: ’The Great Wall’ - 3 ud af 6 stjerner

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet, men det var i hvert fald ikke denne blanding af smuk farvelade og dårligt lavede CGI-monstre (computergenererede).

Den kinesiske instruktør Yimou Zhang - der ellers har lavet prisbelønnede film som ’Hero’ og ’House of Flying Daggers’ - forsøger sig her med fantasy- og action-genren, men skulle nok alligevel holde sig til kampsport-action, for man bliver godt nok hurtigt træt af især monsterdelen af filmen.

Alle regnbuens farver er repræsenteret i filmens flotte, farverige fantasi-kostumer. Foto: UIP
Alle regnbuens farver er repræsenteret i filmens flotte, farverige fantasi-kostumer. Foto: UIP
Vis mere

Matt Damon - som heldigvis ikke spiller kineser - er europæeren William, der sammen med makkeren, spanieren Pero Tovar (spillet af Pedro Pascal), er endt i Kina for at få fingre i det nyeste våben: sortkrudt. Vi er 1100-tallet under under Song-dynastiet, men i ’sagn og fortællingernes tid’, hvor resten af verden ikke kendte til den 9.000 km mur. En mur, som bevogtes af den vildeste hær set til dato - hvor alle har farvekoordineret efter, hvilket regiment de tilhører.

Smukke Tian Jing spiller kommandør Lin Mae af den ’Den navneløse orden’. Foto: UIP
Smukke Tian Jing spiller kommandør Lin Mae af den ’Den navneløse orden’. Foto: UIP
Vis mere

De blå er eksempelvis kun kvinder, som svinger sig ned fra muren i ringe med spyd som våben, og de røde er bueskytter. Alle regnbuens farver er repræsenteret i disse flotte, farverige fantasi-kostumer.

Apropos bueskytter, så kan Damons figur William noget med sin bue og pil og imponerer da også alle murens soldater allerede første aften, hvor han viser trick sammen med Tovar, makkeren, som han har noget had-kærligheds-pingpong kørende med. Altså den frivilligt humoristiske del af filmen, hvor flere af monster-scenerne og noget kikset ballonflyvning klart står for den ufrivillige.

Hvert tresindstyvende år,

Disse grønne monstre hedder Tao tei’er og holder til i det grønne bjerg, et godt stykke fra muren og kommer kun frem og kæmper mod det kinesiske rige hvert tresindstyvende år, men kommer så til gengæld tilbage mere intelligent udviklede end sidst. Så murens hær venter altså i 60 år på disse slag - som åbenbart drejer sig om test af grådighed.

Et glædeligt gensyn

Smukke Tian Jing spiller kommandør Lin Mae af den ’Den navneløse orden’ (kæmpe hærens navn), som Damons William selvfølgelig får et godt øje til. Der er også et glædeligt gensyn med Willem Dafoe, der spiller Ballard, den eneste anden europæer på muren, som selv for længe siden kom for at stjæle det sorte krudt.

Matt Damons makker er spanieren Pero Tovar (spillet af Pedro Pascal). Foto: UIP
Matt Damons makker er spanieren Pero Tovar (spillet af Pedro Pascal). Foto: UIP
Vis mere

Vi ender også inde i landets hovedstad i filmens klimaks - hvor tonsvis af grønne monstre angriber den meget unge kejsers slot i et inferno af ild og regnbuefarvet glas som nærmest eksploderer i 3D.

Så kan man forlige sig med en Matt Damon med ’man bun’ (en mande knold) og en noget blandet accent, der slår masser af dårligt lavet grønne monstre ihjel, så er ’The Great Wall’ et okay effektivt action og fantasy eventyr med rigtig, rigtig flotte kostumer, men så heller ikke meget andet.

3 ud af 6 stjerner
’The Great Wall’, Kina/USA, 2016.
Instruktør: Yimou Zhang.
Premiere over hele landet/vises i 3D.

Se trailer: