Filmanmeldelse: 'Al Medina' - 4 ud af 6 stjerner ****

Den autodidakte dansk-palæstinensiske instruktør Omar Shargawis tredje film er en barsk skildring af den fysiske og åndelige splittelse mellem to kulturer - vestlig og arabisk.

Den lille pige Nour spilles af Ghazal - hun og Yusif (Omar Shargawi) får et tæt forhold i 'Al Medina'. Foto: NF-Film
Den lille pige Nour spilles af Ghazal - hun og Yusif (Omar Shargawi) får et tæt forhold i 'Al Medina'. Foto: NF-Film
Vis mere

Shargawi spiller selv hovedrollen som Yusif, der ankommer til sin afdøde fars hjemland for at begynde på en frisk med sin højgravide hustru Sarah (Sara Hjort Ditlevsen).

I fængslet udsættes Yusif (Omar Shargawi) for umenneskelige pinsler fra sine medfanger. Foto: NF-Film
I fængslet udsættes Yusif (Omar Shargawi) for umenneskelige pinsler fra sine medfanger. Foto: NF-Film
Vis mere

Drømmen bliver til et mareridt, da parret overfaldes af en drengebande, og Yusif efterfølgende anklages for mordet på en af gadedrengene. Uheld og tragedie forfølger Yusif gennem isolation og fængselsvold - og efterfølgende videre ud i byens dunkle afkroge, fyldt med indre dæmoner, opium og dunkle fristelser i en demoraliserende verden af  prostitution, salg af gadebørn og organertyveri.

Kort efter ankomsten til faderens hjemland bliver Yusif og hustruen Sarah (Omar Shargawi og Sara Hjort Ditlevsen) involveret i en gadedrengs død, og Yusif fængsles for mord. Foto: NF-Film
Kort efter ankomsten til faderens hjemland bliver Yusif og hustruen Sarah (Omar Shargawi og Sara Hjort Ditlevsen) involveret i en gadedrengs død, og Yusif fængsles for mord. Foto: NF-Film
Vis mere

På flugt møder han også barmhjertig- og gæstfrihed - og uskyldigheden selv i skikkelse af den lille smukke pige Nour.

Håndholdt kamera og mørke, grynede billeder gør historien meget autentisk, og man føler med Yusif i hans søgen efter sin ’fortabte sjæl’.

4 ud af 6 stjerner
'Al Medina', Danmark/Jordan, 2015.
Instruktør og manuskript: Omar Shargawi
som tidligere har lavet 'Gå med fred Jamil',
'Fra Haifa til Nørrebro' og '½ revolution'.
Premiere i udvalgte biografer.


Se trailer: