De nominerede ved årets Oscaruddeling er netop blevet afsløret i Los Angeles. Den 27. februar finder uddelingen af de mange Oscar statuetter sted for 83. gang i Los Angeles. Som altid vil Hollywoods store stjerner være at finde ved prisuddelingen - ikke mindst de mange nominerede.

I kategorien bedste kvindlige skuespiller er Anette Benning for "The Kids are All Right", Nicole Kidman for "In the Rabitt Hole", den forholdsvis ukendte Jenneifer Lawrence for "Winter's Bone", Michelle Williams for "Blue Valentine" og Natalie Portman for sin rolle i "The Black Swan". Sidstnævnte kvinde vandt en Golden Globe for sin rolle i "The Black Swan", og er en af favoritterne til at vinde en Oscar.

De nominerede for bedste mandlige skuespiller er Javier Bardem for "Biutiful", Jeff Bridges med "True Grit", James Franco for "127 Hours" og Colin Firth med "The King's SIdpeech".

Blandt de nominerede til bedste birolle hos henholdsvis mændene og kvinderne er Amy Adams for "The Fighter", Helena Bonham Carter for "The King's Speech", Christian Bale for "The Fighter" og Mark Ruffalo for "The Kid's Are All Right".

Det blev også afsløret, at vinderen af Oscaren for bedste film findes blandt de ti nominerede, som er "The Black Swan", "The Fighter", "Inception", "The Kids Are All Right", The Kings Speech", "127 Hours", "The Social Network", "Toy Story 3", "True Grit" og "Winters Bone".

Ikke at forglemme, så er vores egen Susanne Bier med "Hævnen" en af de nominerede til årets udenlandske film blandt andet i selskab med "Bitiful" fra Mexico og "Outside the Law" fra Algeriet.

Oscaruddellingen er den ældste prisuddeling indenfor mediebranchen, den første af slagsen blev afholdt i 1926 på et hotel i Hollywood. "The Academy Awards", som den engelske titel lyder, er en af verdens mest prestigefuldte prisuddelinger og bliver vist i mere end 200 lande. I år er valget af værter - overraskende - faldet på de to unge skuespillere, Anne Hathaway og James Franco. Tidligere værter tæller blandt andre Steve Martin, Whoopi Goldberg og Jon Stewart.