Dagligvarekoncernen Coop er med koncernchef Peter Høgsted i spidsen midt i en forandringsstrategi, som blandt andet skal gribe fat om organisationens rødder. Men mishaget ulmer ude hos de selvstændige brugsforeninger, hvor flere erklærer sig utilfredse med topchefen, der beskrives som »et omvandrende missil«.
Der er 275 kilometer fra SuperBrugsen i Aabenraa til Albertslund lidt uden for København, hvor dagligvarekoncernen Coop har sit hovedkontor. Det er en vis distance i et lille land som Danmark, men skal man gøre den mentale afstand op mellem de selvstændige brugsforeninger rundt omkring i landet til toppen af Coop-organisationen, kan man godt lægge flere hundrede kilometer til.
Mens Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, fra sit kontor i Albertslund arbejder på strategien med navnet »madmanifest«, som skal få danskerne til at spise sundere, er lederne i de selvstændige brugsforeninger bekymrede. Berlingske har talt med en række ledere i brugsforeninger i hele landet, hvor man både føler en meget stor afstand til topledelsen og er urolige for Coops strategi.
Hans Larsen er direktør i SuperBrugsen i Fensmark ved Næstved, og han er en af dem, der er skeptisk over for den retning, Coop har taget med Peter Høgsted ved roret. Målt på omsætning er SuperBrugsen i Fensmark en af de største af landets selvstændige brugsforeninger, og Hans Larsen har med en bolig klos op ad forretnigen stået for driften i næsten 20 år. Han mener, at Peter Høgsteds fokus på langsigtede investeringer er for dyr på den korte bane.
Bekymring over investeringsræs
»Peter Høgsted er et omvandrende missil, som virkelig kan tænde brugsforeningerne,« siger Hans Larsen og uddyber sin umiddelbare frustration:
»Der er ingen tvivl om, at han er en kreativ mand. Men det kniber med at tjene penge, og man kan altså ikke reinvestere så meget med et så begrænset overskud.«
Også Leo Cordova, som indtil for et par år siden var direktør for Asnæs Brugsforening og i dag arbejder som konsulent for de mindre brugsforeninger, er bekymret for strategien. Selv om han mener, at Peter Høgsted er lykkedes med at forny Coop, er han bekymret for omkostningsniveauet.
»Bekymringen er, om vi har råd til at betale prisen, og det er en meget stor bekymring. Der er store omkostningerne forbundet med ledelsens strategi. Og vi kan ikke skabe den merværdi ude i butikkerne, som omkostningerne kræver,« siger Leo Cordova og tilføjer:
»Lige nu er man ude ved grænsen.«
Langt fra top til bund
Leo Cordova mener i øvrigt, at afstanden til toppen af Coop-organisationen er blevet større, end den hidtil har været.
»Organisationen er blevet mere spids end flad, og der er langt til toppen,« siger Leo Cordova.
Samme toner lyder fra flere af de uddelere, formænd og direktører, som Berlingske har talt med. Flere har ikke lyst til at få deres navn i avisen, men en uddeler i en selvstændig brugsforening i Jylland fortæller, at han driver sin forretning uden det store hensyn til hovedkontoret.
»Jeg har været uddeler i ti år, og jeg har aldrig hilst på hverken formanden eller direktøren,« siger han.
To ejerformer
Coop består af cirka 1.200 dagligvareforretninger fordelt på kæderne SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly, Irma og Fakta foruden en netbutik, der blev lanceret tidligere på året. Omkring 70 procent af butikkerne er ejet af Coop A/S, mens resten er ejet af knap 400 selvstændige brugsforeninger.
Spørger man Peter Høgsted, har han en noget anden opfattelse af samarbejdet i organisationen, end de selvstændige brugsforeninger udtrykker.
»Der bliver ikke udtrykt bekymring af større størrelse hos mig. Det er nyt for mig, at der skulle være bekymring,« siger topchefen. Han mener, der er »et glimrende og frugtbart samarbejde med de selvstændige brugsforeninger«.
Peter Høgsted er imidlertid godt klar over, at hans mission om at ændre danskernes madvaner og gøre dagligvarehandlen til mere og andet end discount både tager tid og koster penge.
»Det er klart, at det er en langsigtet strategi, for vi har brugt 20 år på at forklare danskerne, at det er ligegyldigt, hvad de spiser, bare det er billigt. Det ændrer man ikke fra den ene dag til den anden,« siger Peter Høgsted og tilføjer, at det koster at skabe forandring.
Allerede for to år siden, da Peter Høgsted præsenterede sin strategi for Coop, advarede koncernchefen de 38.000 medarbejdere om, at de skulle forberede sig på forvirring, frustration og fejlskud.
»Der er altid en risiko, når man vil forandre og gå imod den gængse måde at gøre tingene på. Jeg tror, vi allesammen fra tid til anden er nervøse og bekymrede for, om det er rigtigt. Derfor har vi sagt, at vi forsøger os frem og leverer på vores strategi. Men vi er fast besluttede på, at det her er den rigtige vej,« fastslår Peter Høgsted.
Kæder lægges sammen
Det lader imidlertid heller ikke til, at koncernchefen har tænkt sig at holde igen med forandringerne i Coop.
Peter Høgsted har, fortæller han, netop startet en proces, der skal forenkle organisationen. Han afviser, at forenklingen foruden at omfatte de indre linjer også kommer til at betyde en sammenlægning af kæder.
Men ifølge Berlingskes oplysninger har koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg allerede præsenteret forskellige mulige navne for en eventuel sammenlægning af kæder.
Foruden investeringer i strategien med fokus på kvalitetsmad har Coop postet 350 millioner kroner i bankprojektet Coop Bank, som indtil videre ligner en fiasko. Desuden er et omfattende, nyt medlemsprogram på vej senere på året.
Omsætningen inklusive de selvstændige brugsforeninger lå i 2015 en smule højere end året før og landede på 45,2 milliarder kroner mod 44,7 milliarder kroner i 2014. Driftsresultatet i form af ebit endte på 632 millioner kroner mod 523 millioner kroner i 2014. Det er en fremgang på lige over 100 millioner kroner eller 21 procent.
De selvstændige brugsforeninger opnåede i 2015 det bedste resultat nogensinde med et driftsresultat (ebit) på 292 millioner kroner mod 194 i 2014.
Men tallene imponerer ikke Hans Larsen fra Fensmark.
»Jeg savner, at man har et ordentligt budget. Det kan ikke passe, vi ikke kan tjene flere penge,« siger han.
