Når du tanker bilen, betaler ved kassen eller deler en lækker middag på restaurant, har du måske bemærket, at det endelige tal på regningen er steget.
Det tager en restaurantejer nu konsekvensen af. Selvom han selv af presset over de stigende priser, har han valgt at give alle medarbejdere en lønforhøjelse.
»Min kone og jeg kan selv se, hvor meget vores private forbrug er steget. Så jeg synes, det mest normale var, at vores kollegaer i restauranten skulle have en lønstigning,« siger Mustafa Faour, der ejer falafelbaren Faour i Aarhus.
Krigen i Ukraine har medført både stigende energi- og fødevarepriser, og det er ikke kun private, der mærker det – særligt restaurationsbranchen er hårdt ramt.
Derfor kan det også virke modstridende, at Mustafa Faour nu har valgt at give samtlige medarbejdere en lønforhøjelse – samtidig med han selv kæmper med prisstigningerne.
»Vores råvarer er steget helt vildt – nogle med flere hundrede procent. Men jeg har taget den beslutning, fordi vores medarbejdere også privat bliver ramt af prisstigningerne,« siger han.
Mustafa Faour sætter priserne i restauranten op, samtidig med at medarbejderne får en lønstigning.
»De skal have en del af den prisstigning. Så noget går til prisstigninger, og noget går til medarbejdere,« siger Mustafa Faour.
Medarbejderne havde ikke selv bedt om at få en lønstigning, men det var bestemt et initiativ, de bakkede op om.
»De blev meget glade, da de hørte det. Men jeg synes ikke, det er noget vildt, jeg gør. Alle virksomheder burde gøre det samme, det er det eneste rigtige. Det er jo forfærdeligt med de prisstigninger – også for vores ansatte,« siger Mustafa Faour.
Mustafa Faour håber dog også, at lønstigningen vil have en positiv virkning på restauranten.
»Jeg vil jo gerne beholde mine medarbejdere. De kunne jo også finde et andet sted, men jeg håber, de bliver her ved at give dem lidt mere,« siger han.
Mustafa Faour fortæller, at alle seks medarbejdere har fået samme lønstigning i kroner og ører – og den ligger på fire-seks procent af deres løn. Han vil dog ikke fortælle det eksakte beløb.
»Det er uanset, om man arbejder i køkkenet, gør rent eller noget andet, så har man fået samme lønstigning,« fortæller han og tilføjer:
»Men det er jo ikke, fordi de får flere penge til at gå i byen eller shoppe. De får, så de kan bevare de samme standarder i indkøb, som de har haft før.«
Mustafa Faour ved endnu ikke, om det kan løbe rundt både med prisstigninger og lønforhøjelser, men han håber det.
»Jeg tror, det kan gå – men jeg håber det først og fremmest. Vi må se tiden an. Jeg ved heller ikke, om de nye priser er permanente, eller vi kun har set toppen af isbjerget endnu. Jeg kan jo ikke sælge falafler til 200 kroner for at få det til at løbe rundt. Så det er en dårlig tid at have restaurant lige nu,« afslutter han.
Ved brancheorganisationen for restaurant, hotel og turisme, HORESTA, har man endnu ikke statistik på, om det er en generel tendens, at restauranterne hæver lønningerne.
De har dog oplevet, at restauranter henvender sig, fordi de er pressede på lønninger.
»Det er naturligt, man som lønmodtager ser sin elregning stige og så vil have taget højde for det i sin løn. Og det skal ikke være en klagesang, men i restaurationsbranchen er der et bagtæppe, der hedder to års coronagæld, vi prøver at banke af. Virksomheder har prisstigninger på energi og fødevarer og så et lønpres,« siger Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i HORESTA, og tilføjer:
»Tiden lige nu er ikke til stigende omkostninger. Det er bestemt en bekymring, og det kan blive rigtig grimt.«
