I Klostergade i Aarhus bag de røde mursten, hvor kun et gult skilt med de velkendte sorte bogstaver bryder facaden, ligger en af Aarhus' mest kendte restauranter, Faour. Kendt for at servere nogle af Aarhus' bedste falafler. Herinde oser der af familiestemning og krydderier fra det mellemøstlige køkken.
I midten af det hele står indehaveren, 34-årige Mustafa Faour. Han er bred som en dørmand, og hans hænder er store som kogeplader. Uniformen er casual i T-shirt og shorts. Midt i ansigtet sidder et smil.
Han er trådt lige ned i sin fars store fodspor og trone som falafelkonge i Aarhus. En trone, der kommer med en pris, som han kender alt til.
»Da jeg var ung og boede hos mine forældre, kan jeg huske, at vi ikke så min far særlig tit, fordi han arbejdede det meste af tiden. Jeg har lovet mig selv, at jeg absolut ikke skal være så meget på arbejde, som han var.«
Mustafas far ejede i mange år en falafelbar i Gellerup i Aarhus.
Men spørgsmålet er, om det er lykkedes. For det kan være svært at finde tid til det hele, når man ejer og driver en restaurant i hjertet af Aarhus, der er kendt vidt og bredt for sine falafler.
»Det er vildt svært. Nu har jeg jo tre børn, og det er et kæmpeansvar. Både huslejen her og derhjemme skal betales, børnene skal have nyt tøj, der skal mad på bordet, og børnene bliver ældre og ældre og skal hele tiden have nyt tøj, og så er du nødt til at arbejde.«
»Jeg har opbygget et medarbejderhold, som er superdygtige. Det gør, at jeg kan holde mere fri, og så er min søndag hellig.«
Netop ugens sidste dag er der, han går fra at have fokus på sin falafelbar i midtbyen til at have alt sit fokus på sin familie.
»For det meste er det kun om søndagen, jeg har rigtig tid til at være sammen med mine tre børn, og det kan godt være hårdt, men så sørger jeg virkelig for, at vi har kvalitetstid sammen der.«
Kort efter bliver der stille. Mustafa tager den sidste tår af sin kaffe og synker dybt.
Og mens han gør det, så får I historien om Faour.
Mustafa Faour begynder at lave falafler i år 2000. Her er han 13 år, og det var hans far, der fik ham startet, og som han selv fortæller: »Min far har knoklet så længe, jeg kan huske.«
Falalfelformningen foregår primært på familiens falafelbar i Gellerup. Her får Mustafa lov til at hjælpe til, og det er som at slå to fluer med et smæk – for i samme omgang får han også lov til at være sammen med sin far, der ellers stort set arbejder hele tiden.
I familien Faour er pengene meget små, så det er normalt, at Mustafa og hans søskende hjælper til i deres fars butik.
Årene går, og i 2008 får Mustafa sin første egen butik. Han er i starten af 20erne og sætter alt på et bræt.
»Det kunne gå helt galt,« fortæller han.
Ni år efter i 2017 får han sit gennembrud med sine falafler.
»Det sker i en foodtruck på en streetfoodfestival inde i Aarhus, og det er på den festival, tingene tager fart,« fortæller han.
»I løbet af den første dag havde vi solgt meget mere, end vi troede, og på sidstedagen vandt vi sgu også en pris 'Årets orginale'.«
Og der slår det ham ligesom: »Hvis jeg skal åbne en butik i midtbyen, så er det nu.« – Og det gør han så i 2018.
Og siden er det kun gået en vej, og det har krævet hårdt arbejde.
I begyndelsen arbejder Mustafa sideløbende med sin butik som pædagog for at få det hele til at gå op.
Men nærmest på butikkens etårsdag vinder han prisen som kundernes favorit ved streetfoodfestivalen, og kort efter deltager han i VM i falafel i Malmø, og efter det er det, som om aarhusianerne får øjnene op for butikken.
I dag er pædagogjobbet sagt op, og man finder ofte Mustafa i lokalerne på Klostergade med falafeldej i hånden. Det bliver typisk til 12 timer om dagen, og hvis han ikke lige er i butikken, så er der regninger eller indkøb, der skal klares på computeren. Han siger det egentlig bedst selv. »Jeg knokler lige så meget, som min far gjorde.«
Da Mustafa åbnede butikken i 2018, var det vigtigt for ham, at butikken lukkede klokken 19, så han kunne lægge sine børn i seng hver eneste aften.
I dag har butikken åbent til 21.
Mustafa fik sammen med sin kone deres første barn, da han var 22. Siden er der kommet to til. Så nu har de tre på tolv, syv og seks år.
Det tager os tilbage til den mest centrale sætning i Mustafas liv, der skulle sørge for, at han ikke endte med at arbejde lige så meget som sin far.
Og det tager os tilbage til den sidste tår af kaffen og det dybe synk. Han har tænkt over noget, som han har brug for at få sagt.
»Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle få hverdagen til at hænge sammen uden min kone.«
Mustafa rejser sig og går ind med de tomme kaffekopper.
Faour har været en af aarhusianernes favoritter i snart mange år nu. Og det har krævet hårdt slid, men selvom Mustafa er blevet en hårdtarbejdende far – ligesom sin egen – så har han alligevel lært noget, mener han.
Måske er det også derfor, han lige har skrevet under på kontrakten til et nyt hus i Gellerup. I samme kvarter, som han er vokset op, og hvor hans børn er vokset op i en lejlighed.
»Jeg skulle bare have det hus. Jeg vil give vores børn nogle sjove stunder og aftener, og så er det kun på sin plads at købe det hus. De glæder sig virkelig, der er en have, hvor vi skal have en lille trampolin eller et lille vandbassin. Det bliver så hyggeligt – måske skal vi også have en bålplads,« fortæller han,
Måske er det derfor, at han tidligere i år tog 17 dage til Tyrkiet med sine børn, fordi han vil ud og opleve noget med dem.
»Måske handler den centrale sætning ikke om, at jeg er meget væk på grund af mit arbejde. Måske handler det i virkeligheden om, at jeg er til stede, når jeg så er hjemme, og det er jeg altid opmærksom på.«
