Podcasten 'Den, vi taler om' udkommer i dag som en Valentins Special, hvor vært Ditte Okman gennemgår nogle af de par, som vi taler mest om, og hvis kærlighed overrasker os, underholder os og gør os bløde i knæene.

I den forbindelse medvirker Hilda Heick, som deler ud af sine kærlighedsråd og afslører, at kærligheden heller ikke altid har været en dans på roser for hende og Keld, der blev gift i 1968.

»Selvfølgelig har jeg slugt nogle kameler. Men for pokker! Hvis der er flest positive ting at sige om ham, så behold ham lidt endnu,« lyder det fra Hilda, der opfordrer lytterne til at fokusere på deres partners gode sider i stedet for at ændre på hinanden.

»Man skal give hinanden frihed til at være den, man er.«

Hør alle Hilda Heicks gode råd til parforholdet i 'Den, vi taler om' her.