Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Mangler du en god dressing til at pifte din salat op? Så må du hellere følge med her, hvor vi i 'Det bedste af det billige' tester fire billige cremefraichedressinger og to mærkevarer.
De billige dressinger er indkøbt i supermarkederne Netto, Lidl, Coop 365 Discount og Rema 1000 og er alle 'private label'-produkter, hvilket betyder, at de er produceret af supermarkederne selv.
Se, hvordan testen gik til i videoen i toppen af artiklen.
Som sædvanlig udfordrer vi vores eksperter i 'Det bedste af det billige' ved at snige ét eller flere dyrere produkter ind blandt de billige. I denne test har vi valgt to dyrere alternativer fra mærkerne Graasten og Beauvais. De to har en literpris på hhv. 44 kroner og 60 kroner.
Efter seks dressinger kunne B.T.s madanmelder, Thomas Alcayaga, gøre status og kåre vinderen blandt de billige.
»Den er intens og har en god eddikesmag, der gør den frisk og lækker. Den er over middel, vil jeg sige,« lyder det fra Thomas, da han smager dagens 'Det bedste af det billige'-vinder.
Thomas Alcayaga er madstylist og kogemand samt indehaver af YouTube- kanalen af samme navn.