Juleaften nærmer sig med hastige skridt, så i denne udgave af 'Det bedste af det billige' har vi sat os for at finde den bedste billige vin til din julemiddag.

B.T. har kontaktet de fem største discountkæder i Danmark og bedt dem om at sende deres bud på den bedste julevin til makspris på 50 kroner.

Til at hjælpe os med testen har vi igen hevet fat i vinanmelder Tobias Liechti fra Winefactory.dk. Tobias Liechti smager alle vinene blindt og bedømmer dem fra en til seks stjerner.

Fra venstre: Fakta, Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl
Fra venstre: Fakta, Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl
Vis mere

Blandt de billige vine har vi placeret én dyrere vin for at teste, om pris og kvalitet egentlig hænger sammen. Vinen, vi har valgt, er en Amarone fra 2014 som forhandles i Kvickly til en flaskepris på 300 kroner.

Før testen går i gang, kommer Tobias Liechti med et par generelle bud på, hvilke vine der generelt gør sig godt til julemaden.

»Gå efter en australsk Shiraz eller en syditaliensk Primitivo, og hvis det skal være rigtig lækkert, så find en Amarone eller en australsk Cabernet Sauvignon til 200-300 kroner. Det er alle mørke og kraftige vine med syre og sødme, som kan omfavne den danske julemad.«

Se med i videoen og find ud af, hvor du kan finde den bedste julevin til prisen.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul.